Fuldmagt til økonomisk forsørgelse

Du kan give en anden person lov til at tale din sag ved at give dem en fuldmagt.

Vil du give en anden person lov til at tale din sag, skal du underskrive en fuldmagt, hvor det tydeligt står, hvem du giver fuldmagt til. 

Partsrepræsentant

Når du udfylder en fuldmagt om partsrepræsentation, giver du en anden person tilladelse til fx at:

  • Tage sig af hele din sag
  • Tale din sag på dine vegne
  • Klage over en afgørelse eller sagsbehandling 
  • søge aktindsigt på dine vegne

Du vælger selv, hvem der skal være din partsrepræsentant og hvor meget din partsrepræsentant skal tage sig af. 

Du skal stadig møde personligt til samtaler i jobcenteret, tilbud og beskæftigelsesrettede foranstaltninger, selvom du har en partsrepræsentant.

Du skal også stadig medvirke til oplysningen og behandlingen af din sag.

Download blanketten til fuldmagt

Bisidder

Du kan også vælge at have en bisidder. Bisidderen kan ikke handle på dine vegne eller svare på dine vegne ved møder eller i breve. 

Bisidderen kan hjælpe dig med at:

  • skrive breve/udtalelser/erklæringer fra dig
  • tage til møder i jobcenteret. 

Ønsker du en besidder, behøver du ikke indsende en fuldmagt. 

Din fuldmagt vil være gældende i:

Ydelsesservice

Job- og Beskæftigelsescentrene

samt den øvrige Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

Du kan til enhver tid tilbagekalde en fuldmagt ved at oplyse din partsrepræsentant og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om det.

Det er en god idé at gemme en kopi af fuldmagten, inden du sender den.