Klima- og miljøkrav til almene byggerier

Nybyggeri og renovering af almene byggerier i Københavns Kommune er underlagt særlige klima- og miljøkrav.

Dokumentation for opfyldelse af kravene skal uploades via det digitale sagsbehandlingssystem AlmenByg (Boligorganisation - AlmenByg) ved prækvalifikation og ved skema A-, B- og C-ansøgninger.

Du finder krav- og dokumentationsskema nederst på siden. 

Kravene gælder for nybyggerier, som er prækvalificeret fra 29. januar 2025 og fremefter og for renoveringer, som har opnået skema A tilsagn fra 29. januar 2025 og fremefter. 

Projekter som har fået tilsagn før 29. januar 2025, kan frivilligt vælge at anvende de nye krav. Projekter, der ikke gør brug af denne mulighed, skal leve op til de krav, der var gældende på tilsagnstidspunktet.  Tidligere krav findes via linket: Projekter omfattet af tidligere krav | Københavns Kommune

Særligt når entreprisesum overstiger 20 mio. kr.

Alment nybyggeri og omfattende renoveringer, som modtager støtte fra Landsbyggefonden, med entreprisesum over 20 mio. kr. skal certificeres til DGNB-sølv, Svanemærket eller tilsvarende. 

Særligt vedrørende renoveringer 

Hvis et renoveringsprojekt modtager støtte fra Landsbyggefonden og har en entreprisesum på over 20 mio. kr., så skal relevans og mulighed for at opnå certificering til DGNB-sølv vurderes, hvis der er tale om omfattende renoveringer jf. definitionen herunder. Vurdering foretages sammen med Københavns Kommune, eventuelt med inddragelser af Rådet for Bæredygtigt Byggeri. 

En renovering betragtes som omfattende, når den omfatter:

  • Mindst 50 % af klimaskærm (dvs. den bygningsmæssige barriere, der adskiller indeklimaet fra det ydre miljø. Det omfatter tag, facade, vinduer og døre) + mindst én væsentlig/komplet teknisk ændring (ventilation, køl, varme eller el)
  • Mindst 25 % af klimaskærm (tag, facade, vinduer og døre) + mindst to væsentlige/komplette tekniske ændringer (ventilation, køl, varme eller el).

eller

  • Mindst 25 % af klimaskærm (tag, facade, vinduer og døre) + mindst to væsentlige/komplette tekniske ændringer (ventilation, køl, varme eller el).

 

Krav og indrapporteringsskema for almene byggerier

Kontakt

Klima og Byudvikling

Njalsgade 13

2300 København S