Mødedato: 24.10.2018, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, 1758 København V

Beslutning om borgermøde om Vester Remisepark i regi af Kommuneplansstrategien 2018

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg vil holde et debatmøde om Vester Remisepark i regi af Kommuneplansstrategien 2018

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg nedsatte i juni 2018 en gruppe, som skulle stå for borgerinddragelsen i forbindelse med at Kommuneplansstrategien var i offentlig høring. Gruppen består af: Per Skovgaard Andersen, Lone Billehøj, Malene Mørkbak Bruun, Anja Kure, Thomas Egholm og evt. Birgitte Holst.

På det ordinære møde i februar, afsatte lokaludvalget midler til et borgermøde om Vester Remisepark.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at koble borgermødet om Vester Remisepark med at Kommuneplansstrategien er i høring.
  2. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at anvende de allerede afsatte midler til et borgermøde om Vester Remisepark.
  3. at Vesterbro Lokaludvalg bemyndiger den på junimødet nedsatte arbejdsgruppe til at udarbejde et høringssvar til Kommuneplansstrategien 2018

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg afsatte i februar midler til et debatmøde om Vester Remisepark og i juni blev der nedsat en gruppe, der skal stå for borgerinddragelsen i forbindelse med den offentlige høring af Københavns Kommunes Kommuneplansstrategi.
Det er en god idé at koble de to, og derved for koblet Vesterbro Lokaludvalgs visioner med Kommuneplansstrategien.

Kommuneplansstrategien er i høring frem til den 20. november.

Høringsmaterialet ligger tilgængeligt på bliv hørt: https://blivhoert.kk.dk/hoering/verdensby-med-ansvar-forslag-til-kommuneplanstrategi-2018

Der er udarbejdet en ny projektbeskrivelse, der kobler debatmødet om Vester Remisepark med Kommuneplansstrategien. Beskrivelsen ligger som bilag. Tovholder for projektet er Per Skovgaard Andersen og Lone Billehøj.

Løsning

  1. Vesterbro Lokaludvalg beslutter at koble borgermødet om Vester Remisepark med, at Kommuneplansstrategien er i høring.
  2. Vesterbro Lokaludvalg beslutter at anvende de allerede afsatte midler til et borgermøde om Vester Remisepark.
  3. Vesterbro Lokaludvalg bemyndiger den på junimødet nedsatte arbejdsgruppe til at udarbejde et høringssvar til Kommuneplansstrategien 2018

Økonomi

Der er allerede disponeret 21.500 kr. til et debatmøde om Vester Remisepark. Disse midler taget i brug til borgermødet.

Budget:

Annonce/FB promovering 10.000
Te/kaffe… 1.500
Ordstyrer 5.000
Leje af sted  5.000

Videre proces

Mødet planlægges.

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Dog ændres projektbeskrivelsen, således at borgermødet rettes mod børnefamilier og sætter fokus på børnenes fremtid med udgangspunkt i lokaludvalgets vision for området. Der sættes fokus på inddragelse af børn. Mødet foregår lørdag den 10. november om dagen.

 

Til top