Mødedato: 24.10.2018, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, 1758 København V

Meddelelser

-

Møde om badning i Københavns Havn

Kultur- og fritidsforvaltningen er ved at undersøge mulighederne for at gøre Københavns Havn til badezone og alternativt muligheden for at etablere flere afgrænsede badesteder i havnen.

Forvaltningen havde inviteret repræsentanter fra de Lokaludvalg der har havn til et møde den 9. oktober. Frans Luja Madsen deltog fra Vesterbro Lokaludvalg.

Bemærkning til liste om udendørs musikarrangementer

Teknik- og Miljøforvaltningen sendte med kort frist en liste med input til steder for musikarrangementer til bemærkning i lokaludvalgene. Vesterbro Lokaludvalg har afgivet et svar, der ligger på lokaludvalgets hjemmeside.

Vester Remisepark i det grønne råd

Vesterbro Lokaludvalg er inviteret til at fortælle om lokaludvalgets projekt Vester Remisepark i det grønne råd i november. Thomas Egholm og/eller Jørgen Sprogøe Petersen deltager.

Ny parkeringszone i Kødbyen

Borgerrepræsentationen besluttede den 20. september ny parkeringsordning i Kødbyen, således at der i december 2018 indføres tidsbegrænset parkering på 1. time. Læs beslutningen i referatet fra Borgerrepræsentationens møde.

 

Beslutning

Mundtlige meddelelser fremkommet på mødet.

Kultur, og Fritid, Børn og Ungeudvalget får gæster fra Børne- og Ungeforvaltningen på deres næste møde den 5. november kl. 17.

Husk at dele flyere og plakater vedr. Vester Remisepark ud.

Til top