Mødedato: 24.10.2018, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, 1758 København V

Orientering om renoveringsprojeket i Enghaveparken

Vesterbro Lokaludvalg orienteres om de møder og beslutninger, der er truffet i forbindelse med renovering af Enghaveparken.

Tidligere beslutninger

På det ordinære møde i august mødte der borgere op i spørgetiden og bad om Lokaludvalgets opbakning til arbejdet med af sikre færrest mulige forringelser i projektet med renovering af Enghaveparken pga. besparelser. Projektet skal spare 11 millioner.  Lokaludvalget besluttede på den baggrund at lave en støtteerklæring omkring projektet. Støtteerklæringen kan læses på indstillingen fra septembermødet.

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på det ordinære møde i september, at de politiske repræsentanter skulle gå til deres bagland, med problematikkerne i forbindelse med besparelser i forbindelse med renovering af parken.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg at tage orientering vedr. status på renovering af Enghaveparken til efterretning.

Problemstilling

Thomas Egholm og Jimmy Sindahl, der indgår i den borgergruppe, der er tilknyttet renovering af Enghaveparken, deltog i møde med forvaltning omkring, hvilke løsninger og muligheder der i forbindelse med, at Enghaveparken skal renoveres. Projektet kan ikke blive helt som projekteret, da der skal spares 11 millioner grundet bl.a. stigning i betonpriser.

Thomas og Jimmy orienterer mundtligt på mødet.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

-

 

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top