Mødedato: 23.10.2019, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, 1758 København V

Beslutning om svar vedr. naboorientering om dispensation til fællesanlæg - Lyngholm, Nelson Mandelas Allé og den sydlige del af Enghave Kanal

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg besluttede under godkendelse af dagsordenen, at optage nyt dagsordenspunkt vedr. naboorientering om dispensation til fællesanlæg - Lyngholm, Nelson Mandelas Allé og den sydlige del af Enghave Kanal.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg bemyndiger Lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalg at skrive et svar vedr. naboorienteringen om dispensation til fællesanlæg - Lyngholm, Nelson Mandelas Allé og den sydlige del af Enghave Kanal.

Problemstilling

Efter dagsordenen var udsendt, modtog lokaludvalget naboorienteringen om dispensation til fællesanlæg - Lyngholm, Nelson Mandelas Allé og den sydlige del af Enghave Kanal. Høringsfristen er 4. november.

Der har tidl. været en ansøgning om dispensation, som lokaludvalget var i mod, og som Teknik- og miljøudvalget besluttede at give afslag på dispensationen. Nu søges der igen om dispensation til at udskyde tidspunktet for etablering fællesanlæg.

Høringsmaterialet ligger som bilag.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg bemyndiger Lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalg at skrive et høringssvar, såfremt de ser det som nødvendigt.

Økonomi

-

Videre proces

Sekretariatet understøtter Teknik- og Miljøudvalget i at få indsendt et høringssvar. 

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top