Status på puljemidler og egne projekter
Vesterbro Lokaludvalg orienteres om status på egne projekter og forbrug af puljemidler.
Tidligere beslutninger
Lokaludvalg besluttede fordeling af 2025-puljemidler på det ordinære møde i december 2024.
Lokaludvalget besluttede kriterier til fordeling af puljemidler, eksterne ansøgninger på det ordinære møde i juni 2023.
Indstilling
Forpersonen foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg tager status på puljemidler til efterretning.
- At Vesterbro Lokaludvalg tilbagefører 28.193 kr. til Vesterbropuljen fra Grønt Vesterbro
under forudsætning af at projekterne Juletræ på Litauens Plads og Byhave på Vesterbro godkendes.
Hvis disse projekter ikke vedtages, vil deres beløb ligeledes blive returneret til Vesterbropuljen..
Problemstilling
I henhold til lov om kommunernes styrelse § 65d, stk. 2, nr. 10, har Borgerrepræsentationen henlagt følgende opgave til lokaludvalgenes selvstændige varetagelse: Udmøntning af én årlig pulje til tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i lokalområdet. Borgerrepræsentationen fastsætter puljens størrelse.
Vesterbro Lokaludvalg har i 2025 2.027.000 kr. til selvstændig varetagelse.
Lokaludvalgene fastsætter selv de nærmere kriterier for brug af puljemidler, under ovenstående ramme og kommunal lov etc. Lokaludvalget kan afsætte puljemidler til egne projekter eller samarbejdsprojekter, dog således at puljemidlerne primært kommer borgerne til gode og anvendes til at støtte lokale initiativer fra bydelens borgere og brugere.
Dertil har Vesterbro lokaludvalg to puljer til eksterne ansøgninger. Lillepuljen er til ansøgninger på 15.000 kr. og derunder, hvor sekretariatet er bemyndiget til at træffe beslutning om tildeling af midler, på baggrund af indstillinger i puljegruppen. Vesterbropuljen er til ansøgninger over 15.000 kr. hvor lokaludvalget træffer beslutning om tildeling af midler, på baggrund af indstillinger i puljegruppen.
Der er fem årlige ansøgningsfrister til Vesterbropuljen og Lillepuljen.
Som en del af arbejdet med Vesterbro Bydelsplan, besluttede Vesterbro Lokaludvalg på mødet i december 2024 et budget, hvor hvert fagudvalg fik reserveret midler til realisering af udvalgets indsatser i bydelsplanen.
For at kunne udnytte lokaludvalgets midler bedst muligt, gennemgås det hidtidige budget med henblik på eventuelle justering af de enkelte budgetposter, og at ikke-disponerede midler kan flyttes tilbage til ’rest til disposition’, til andre egne projekter med henblik på at flytte midlerne til Vesterbropuljen for eksterne ansøgere.
Særligt vedrørende Grønt Vesterbro, TMU
Vesterbro Lokaludvalg har afsat 90.000 kr. som rammebeløb til Grønt Vesterbros projekter. Inden årets udgang forventes følgende udgifter realiseret:
-
Træstubbens fællesdage: 52.700 kr. (i gang)
-
Grøn gårdvandring: 603 kr. (afsluttet)
-
Frøposer: 1.204 kr. (afsluttet)
-
Juletræ på Litauens Plads: 2.500 kr. (forudsat godkendelse 22.10.25)
-
Byhave på Vesterbro: 4.800 kr. (forudsat godkendelse 22.10.25)
I alt: 61.807 kr.
Grønt Vesterbro/TMU vil dermed tilbageføre 90.000 kr. – 61.807 kr. = 28.193 kr. til Vesterbropuljen, under forudsætning af at projekterne Juletræ på Litauens Plads og Byhave på Vesterbro godkendes.
Hvis disse projekter ikke vedtages, vil deres beløb ligeledes blive returneret til Vesterbropuljen.
Løsning
- Vesterbro Lokaludvalg tager status på puljemidler til efterretning.
- Vesterbro Lokaludvalg tilbagefører 28.193 kr. til Vesterbropuljen fra Grønt Vesterbro under forudsætning af at projekterne Juletræ på Litauens Plads og Byhave på Vesterbro godkendes. Hvis disse projekter ikke vedtages, vil deres beløb ligeledes blive returneret til Vesterbropuljen.
Økonomi
Samlet oversigt over lokaludvalgets puljemidler. Tallene er aktuelle pr. 10. oktober 2025.




Videre proces
Sekretariatet fører løbende status på lokaludvalgets budget og regnskab.