Beslutning om afsættelse af midler til åbne møder i forbindelse med udvikling af Litauens Plads
Indstilling
Det indstilles,
- at Vesterbro Lokaludvalg udmønter 30.000 kr. af det allerede afsatte rammebudget til Grønt Vesterbro til afholdelse af møder i forbindelse med udvikling af Litauens Plads.
- at Vesterbro Lokaludvalg udpeger mindst ét medlem til at indgå i en arbejdsgruppe under Grønt Vesterbro, der sammen med Settlementet/Saxogade planlægger og afvikler møder for relevante aktører og interesserede borgere. Det udpegede medlem kan være en anden end den i projektbeskrivelsen beskrevne projektansvarlige.
Problemstilling
Grønt Vesterbro har siden etableringen i starten af 2024 ønsket at arbejde med Litauens Plads og se på mulighederne for at gøre den ”grønne” del grønnere og mere velfungerende. Settlementet/Saxogade arbejder med lignende tanker og en idé om at etablere bl.a. et grønt mødested på pladsen og øge beplantningen på pladsen. Derfor er der startet en dialog om et samarbejde mellem Grønt Vesterbro/Vesterbro Lokaludvalg og Settlementet/Saxogade.
Litauens Plads er opleves som et livligt og populært mødested både for lokale og øvrige københavnere, men der opleves også udfordringer med brugen af pladsen på forskellige måder. Der er særligt pres på om sommeren, hvor der mangler tilstrækkelige toiletfaciliteter og græsplænen bliver meget mudret i vinterhalvåret. Gennem samtaler med aktører rundt om Litauens Plads er det blevet tydeligt, at der er interesse i at gøre noget ved denne del af pladsen.
Løsning
Målet med projektet er at afholde møder med borgere og aktører og at udarbejde en konkret plan for, hvordan Litauens Plads kan opgraderes, så pladsen bliver endnu bedre for både naboer og brugere af pladsen.
For at kunne arbejde videre med tankerne vil Grønt Vesterbro og Settlementet/Saxogade afholde mindst et idémøde, hvor relevante aktører inviteres. Mødet skal ligeledes være åbent for naboer og øvrige interesserede borgere for at sikre, at lokale ønsker og behov tilgodeses. Der afholdes sandsynligvis flere møder, men det er ikke afklaret, hvor meget det vil koste af afholde det enkelte møde.
Økonomi
Der afsættes 30.000 kr. af det allerede afsatte rammebudget til Grønt Vesterbro (vedtaget i januar 2026: Godkendelse af årsplan og rammebudget for Grønt Vesterbro | Københavns Kommune) til at starte processen med møder og udformning af plan. Midlerne afholdes inden for Lokaludvalgets puljemidler, Egne projekter.
Videre proces
Såfremt indstillingen godkendes, kan arbejdsgruppen planlægge og gennemføre møder inden for den afsatte økonomiske ramme.