Mødedato: 21.05.2014, kl. 18:00
Mødested: Wikiteket, Lyrskovsgade 4, 1. sal

Høring: Sammenlægning af Grupperne og Familiekurser København

Se alle bilag
Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsudvalg har på møde den 2. april 2014 behandlet forslag om sammenlægning af specialskolen Grupperne og Familiekurserne København med virkning fra 1. august 2014 og besluttet at sende forslaget i høring. Høringsfristen er den 23. maj 2014.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

1. at vedtage et høringssvar med udgangspunkt i udkastet fra Kultur- Fritids- og Børneudvalget

Problemstilling

Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsudvalg har på møde den 2. april 2014 behandlet forslag om sammenlægning af specialskolen Grupperne og Familiekurserne København med virkning fra 1. august 2014 og besluttet at sende forslaget i høring. 

Det foreslås at samle Familiekurserne og Grupperne organisatorisk til en større, fælles drevet enhed. Dette giver mulighed for mere robuste miljøer, både i et pædagogisk og fagligt perspektiv. Familiekursernes kompetencer i forhold til at arbejde med familier kan med fordel anvendes i arbejdet med de unge i Grupperne, der ofte har ganske komplicerede familieproblematikker, der påvirker den unges trivsel og læring. Familiekurserne kan omvendt profitere af Gruppernes erfaring og viden om psykisk sårbare elever, og denne viden vil kunne bruges i kompetencecentret.  

Når høringen er afsluttet, fremlægger Børne- og Ungdomsforvaltningen resultatet af høringen samt forslag til endelig beslutning til Kommunens Børne- og Ungdomsudvalg.

Løsning

Hrøingsmaterialet har været drøftet på møde i Lokaludvalgets Kultur- Fritids- og Børneudvalg den 8. maj 2014. På baggrund af drøftelsen har udvaglet fremsendt et udkast til høringssvar fra Vesterbro Lokaludvalg.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt og høringssvaret godkendt
Til top