Mødedato: 21.01.2026, kl. 18:30
Mødested: 1. sal i Fishtank, Ingerslevsgade 44

Høring - Forslag til plantillæg 2026 til Spildevandsplan 2018

Indstilling

Forpersonen foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg godkender udkast til høringssvar fra TMU.

Problemstilling

Forslag til plantillæg 2026 til Spildevandsplan 2018 vil muliggøre 34 projekter indenfor projektkategorierne afløbssystem, klimatilpasning, byudvikling og renseanlæg, som er defineret i rammeplanen Spildevandsplan 2018.

Projekterne medvirker til at understøtte kommunens serviceniveau for kloakken, klimatilpasning, målsætninger for badevandskvaliteten i Københavns Havn og Øresund samt statens målsætninger for vandområder.

Københavns Borgerrepræsentationen har på møde den 4. december 2025 besluttet at offentliggøre forslag til plantillæg 2026 til Spildevandsplan 2018. Se forvaltningens indstilling til politikerne og referatet af mødet i Borgerrepræsentationen ved at trykke på følgende link: Forslag til Plantillæg 2026 til Spildevandsplan 2018 | Københavns Kommune

Høringsfrist er d. 12. februar 2026.

Efter høringsfasen vil forvaltningen gennemgå de modtagne henvendelser, og på den baggrund udarbejde en indstilling om endelig vedtagelse af plantillægget. Plantillægget forventes herefter at blive forelagt Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen til endelig vedtagelse.

 

 
Find høringsmateriale m.v. på Bliv Hørt-portalen: Høringsportalen | Forslag til plantillæg 2026 til Spildevandsplan 2018

 

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg godkender udkast til høringssvar fra TMU.

Økonomi

-

Videre proces

-

Til top