Beslutning af høringssvar om høring om: Supplerende miljøkonsekvensrapport samt § 25 tilladelse, M5
Tidligere beslutninger
Vesterbro Lokaludvalg blev orienteret om den offentlige høring på Lokaludvalgets møde d. 18. juni 2025: https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Vesterbro%20Lokaludvalg/m%C3%B8de-18062025/referat/punkt-19
Vesterbro Lokaludvalg besluttede på mødet d. 21. maj 2025, at afsætte 18.000 kr. til eget projekt "Borgermøde om “Supplerende Miljøkonsekvensvurdering af Metrolinje 5” af Lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalgs budgetterede midler: https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Vesterbro%20Lokaludvalg/m%C3%B8de-21052025/referat/punkt-7.
Borgermødet blev afholdt d. 7. august 2025.
Indstilling
Forpersonen foreslår,
- At Vesterbro lokaludvalg godkender Lokaludvalgets teknik- og Miljøudvalgs udkast til høringssvar.
Problemstilling
Københavns Kommune foretog i august-september 2024 en høring af en miljøkonsekvensrapport for metrolinjen M5. Miljøkonsekvensrapporten beskrev konsekvenserne af en metrolinje på i alt op til 10 metrostationer samt et kontrol- og vedligeholdelsescenter på Prøvestenen.
Der er sidenhen indgået en aftale mellem Københavns Kommune og regeringen om byudvikling om infrastruktur til Lynetteholm. Aftalen omfatter en beslutning om at etablere metrolinje M5 med i alt 9 stationer, hhv. første etape fra København H til v/Prags Boulevard Øst og anden etape fra v/Prags Boulevard Øst til Lynetteholm N.
Den 22. maj 2025 besluttede Borgerrepræsentationen at sende en supplerende miljøkonsekvensrapport i offentlig høring. Den supplerende miljøkonsekvensrapport belyser de miljømæssige konsekvenser af en række projektændringer inden for etape 1. Dette omfatter bl.a. en ny mulig placering af slutskakten enten i Trommesalen eller på Vesterbrogade med henblik på at muliggøre en station ved Gammel Kongevej på sigt. Projektændringerne omfatter også, at v/Prags Boulevard Øst etableres som en højbanestation og at forbindelsen herfra til kontrol- og vedligeholdelsescentret på Prøvestenen udføres som en viadukt. Hertil kommer en optimering af linjeføringen samt en række øvrige tekniske forhold.
Borgerrepræsentationen besluttede samtidig at sende et revideret udkast til § 25 tilladelse i offentlig høring. Det er den tilladelse, som Københavns Kommune som myndighed skal meddele til Metroselskabet, for at anlægsarbejdet kan igangsættes. Det reviderede udkast til § 25 tilladelse omfatter kun første etape af M5 fra København H til v/Prags Boulevard Øst. § 25 tilladelsen indeholder bl.a. Københavns Kommunes begrundede konklusion, dvs. en beskrivelse af hvad Københavns Kommune lægger vægt på i afgørelsen.
Den supplerende miljøkonsekvensrapport og udkastet til § 25-tilladelse er i offentlig høring med svarfrist d. 24. august. Høringsmaterialet kan tilgås via linket: https://blivhoert.kk.dk/hearing/193.
Vesterbro Lokaludvalg besluttede på mødet d. 21. maj 2025, at afsætte 18.000 kr. til eget projekt "Borgermøde om “Supplerende Miljøkonsekvensvurdering af Metrolinje 5” af Lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalgs budgetterede midler: https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Vesterbro%20Lokaludvalg/m%C3%B8de-21052025/referat/punkt-7.
Borgermødet blev afholdt d. 7. august 2025. Der deltog op mod 60 borgere på mødet. Lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalg følger d. 19. august op på borgermødet og udarbejder et udkast til høringssvar som omdeles på Lokaludvalgets møde med henblik på Lokaludvalgets godkendelse.
Løsning
Vesterbro lokaludvalg godkender Lokaludvalgets teknik- og Miljøudvalgs udkast til høringssvar som omdeles på Lokaludvalgets møde.
Økonomi
-
Videre proces
Når den offentlige høring er afsluttet, udarbejder Københavns Kommune en hvidbog over alle modtagne høringssvar. Det omfatter både høringssvar fra denne høring, samt de høringssvar som Københavns Kommune modtog ifm. høringen af miljøkonsekvensrapporten for M5 i perioden 1. august til 26. september 2024. Høringssvar, der tidligere er fremsendt, skal derfor ikke genfremsendes.