Mødedato: 20.05.2026, kl. 17:00
Mødested: 1. sal i Fishtank, Ingerslevsgade 44

Mødets vigtigste budskaber

Indstilling

Forpersonen foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg kort evaluerer mødet med fokus på både mødeform, indhold, indsigter og læringspunkter,
  2. at Vesterbro Lokaludvalg drøfter, hvilke sager, beslutninger eller temaer fra mødet det kan være relevant at kommunikere videre om på lokaludvalgets kommunikationskanaler,
  3. at Vesterbro Lokaludvalg i forbindelse med drøftelsen af kommunikation kan pege på: (a: hvad der eventuelt ønskes kommunikeret, (b: hvorfor det er relevant for vesterbroerne, c): og hvilken lokaludvalgsvinkel er vigtig at få frem.

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg er en del af Københavns Kommune og har derfor en naturlig rolle i at formidle kommunale initiativer, høringer og sager af betydning for bydelen. Lokaludvalget har samtidig en demokratisk opgave i at understøtte borgernes mulighed for indsigt og deltagelse i lokale beslutningsprocesser, og sekretariatet kommunikerer derfor løbende om sager og aktiviteter af relevans for bydelen og dens borgere og aktører.

På de månedlige lokaludvalgsmøder drøfter Vesterbro Lokaludvalg en række sager, beslutninger og temaer, som både kan have betydning for lokaludvalgets videre arbejde og for dialogen med lokale vesterbroere og aktører.

Forpersonen foreslår derfor, at lokaludvalget afslutningsvis tager en kort fælles evaluering af mødet i forhold til mødeform og indhold. Det kan bidrage til refleksion over lokaludvalgets arbejde og understøtte udviklingen af lokaludvalgsmødet fremadrettet.

Samtidig gives der mulighed for, at lokaludvalgets medlemmer kan pege på sager, beslutninger eller temaer fra mødet, som det kan være relevant at kommunikere videre om til vesterbroerne, herunder hvilke vinkler eller perspektiver der er vigtige at få frem.

På baggrund af drøftelserne vurderer og prioriterer sekretariatet den videre kommunikation på lokaludvalgets kommunikationskanaler.

Løsning

At Vesterbro Lokaludvalg:

  • drøfter mødeform, indhold, væsentlige indsigter og læringspunkter fra mødet,
  • peger på eventuelle sager, beslutninger eller temaer fra mødet, som evt. kan være relevante at kommunikere videre om,
  • og bidrager med input til budskaber, relevans og vinkler i den videre formidling.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

På baggrund af drøftelserne på lokaludvalgsmødet tilrettelægger og prioriterer sekretariatet kommunikationen på lokaludvalgets kommunikationskanaler.

Til top