Mødedato: 20.05.2026, kl. 17:00
Mødested: 1. sal i Fishtank, Ingerslevsgade 44

Medlemsforslag om tryk af lommeaskebægre med Vesterbro Lokaludvalgs logo

Indstilling

Et medlem af Vesterbro Lokaludvalg foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg får trykt ca. 1500 stk. lommeaskebægre med Vesterbro Lokaludvalgs logo,
  2. at der afsættes 10.000 kr. fra lokaludvalgets puljemidler til formålet. 

Problemstilling

Medlemsforslag fra: Rasmus Hammerich.

Forslagsstilleren ønsker at styrke synligheden af Vesterbro Lokaludvalg gennem en konkret og brugbar genstand, som samtidig kan bidrage til at mindske mængden af cigaretaffald i byrummet.

Det foreslås, at lommeaskebægrene uddeles via eksempelvis lokale caféer, restauranter og værtshuse på Vesterbro. På den måde kan lokaludvalgets navn og logo blive synligt for flere borgere i bydelen.

Sekretariatet vurderer, at der for 10.000 kr. kan produceres ca. 1.500 lommeaskebægre inkl. tryk, forsendelse samt mindre blikspande til udlevering og opbevaring af askebægrene.

Løsning

Lokaludvalget drøfter medlemsforslaget og træffer beslutning om, hvorvidt forslaget skal imødekommes.

Økonomi

Der afsættes 10.000 kr. af Lokaludvalgets puljemidler / egne projekter.

Videre proces

Såfremt forslaget godkendes, vil sekretariatet stå for bestilling og koordinering af uddelingen.

Til top