Mødedato: 20.01.2010, kl. 18:00

Ansøgning om støtte til Vesterbro Børneradio

Se alle bilag

Ansøgning om støtte til Vesterbro Børneradio

9. Ansøgning om støtte til Vesterbro Børneradio (2010-7307) Vesterbro Børneradio søgte i slutningen af 2009 Vesterbro Lokaludvalg om støtte. Vesterbro Lokaludvalg besluttede på møde den 17. dec. 2009 at udskyde behandlingen af ansøgningen, idet sekretariatet ikke havde modtaget et præcist budget før Lokaludvalgets behandling af sagen. Ansøgerne har dog efterfølgende kunne dokumentere at specificeret budget var indsendt rettidigt per mail. Det er uvist hvorfor det ikke er blevet modtaget. Vesterbro Børneradio søger Vesterbro Lokaludvalg om 10.000 kr. INDSTILLING OG Beslutning Formanden indstiller, at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtte Vesterbro Børneradio med 10.000 kr. eller at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtte Vesterbro Børneradio med 5.000 kr. eller at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte Vesterbro Børneradio Problemstilling Projektets formål er at give børn og unge adgang til et elektronisk medie, som de lærer at håndtere selv. Projektets overordnede koncept er: - fra konsument til producent - ; Gennem program-udvikling, tilrettelæggelse af sendetiden, små reportager og interviews og afvikling af udsendelserne bliver børnene fortrolige med mediet og dets muligheder. De lærer at kontakte mennesker, og udforske deres omverden og interessesfærer og Vesterbros virkelighed. Deltagende børn lærer også medie-virkeligheden bag kulisserne at kende, de lærer at redigere egne fejl og at det der kommer ud til konsumenterne kan være en redigeret virkelighed. Samtidig kan de udvikle deres kreativitet gennem anvendelse af software til egne ideer, kompositioner m.m. Projektet s produkt er en fast ugentlig udsendelse på en halv times varighed, der indgår i sendeskemaet på Radio Vesterbro. Det ansøgte beløb skal anvendes til optage- og studie udstyr i forbindelse med projektets gennemførelse. Løsning Ansøgningen har været drøftet på møde i Vesterbro Lokaludvalgs forretningsudvalg på møde den 2. dec. 2009, og den 6. januar 2010. Forretningsudvalget var ikke enige i vurderingen af ansøgningen, og der er derfor en delt indstilling til Vesterbro Lokaludvalg om enten at støtte med 10.000 kr., 5.000 kr., eller slet ikke at støtte Økonomi Såfremt Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtte Vesterbro Børneradio, kan pengene bevilges af puljemidlerne for 2010. bilag
Til top