Mødedato: 19.09.2018, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3 sal, 1758 København V

Beslutning vedr. statistik om puljeansøgninger

Vesterbro Lokaludvalg drøfter og træffer beslutning om at tilføje et statistisk overblik over puljeansøgningerne.

Indstilling

Formanden foreslår, på baggrund af drøftelser i Puljeudvalget og medlemsforslag fra Allan Frederiksen

  1. at Vesterbro Lokaludvalg drøfter, om man skal forsøge at lave statistik over puljeansøgninger og egne projekter
  2. at Vesterbro Lokaludvalg drøfter hvilke kategorier, der kunne være meningsfulde
  3. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter, at give puljeudvalget mandat til at vurdere hvilke kategorier en given ansøgning skal høre til. Lokaludvalget skal godkende endelige kategorier.
  4. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter, at man vi arbejde for at få sit eget ansøgningsskema og giver puljeudvalget mandat til at arbejde videre med, hvad der skal ændres i i ansøgningsskemaet jf. tidl. diskussioner i lokaludvalget. Lokaludvalget skal godkende et evt. nyt ansøgningsskema

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg deler på nuværende tidspunkt ansøgningsskema med fire andre bydele. Det nuværende ansøgningsskema kom i stedet for det fælles ansøgningssystem AMES. Der arbejdes på at lave et fælles nyt ansøgningsskema/system på tværs af alle Lokaludvalg i Københavns Kommune. Arbejdet er forankret i Borgerrepræsentationens Sekretariat. Der har været forskellige ønsker til skemaet: fx større viden om ansøger, et resumé, et krav om en historie, som lokaludvalget kan publicere på hjemmesiden, kategori for ansøgning m.v.

Der er et ønske om at kunne lave mere statistik over puljeansøgningerne samt egne projekter. Det kunne fx være ud fra temaerne: Socialt udsatte, Skole/børn & Unge, Miljø og Natur, Knst og Kreativitet, Musik, film og festival(kultur), Sport og Idræt, Erhverv & Beskæftigelse, Debat & Politik. Dertil kunne man lave en kategori, der hed andet og en kategori der hed tværgående temaer, til at håndtere de ansøgninger og projekter, der er på tværs af kategorierne.

Løsning

Lokaludvalget drøfter og træffer beslutning, om man ønsker at lave statistik over egne projekter og ansøgninger. Lokaludvalget kommer deslige med input til kategorier.

Såfremt lokaludvalget ønsker at arbejde videre med statistik på området, bemyndiges puljeudvalget til at komme med konkrete forslag til kategorier, ansøgninger og egne projekter kan kategoriseres i. Til en start kunne man forsøge at tilføje en kategorikolonne til puljearket, hvor puljeudvalgets vurderinger tastes ind og fremgår under status på puljemidler.Kategoriseringen kunne træde i kraft i forbindelse med beslutninger for budget 2019 for puljemidler. Lokaludvalget drøfter og beslutter puljegruppens forslag til kategorisering. 

Lokaludvalget drøfter og træffer beslutning, om man ønsker sit eget ansøgningsskema.

Såfremt lokaludvalget ønsker at arbejde for eget ansøgningsskema, bemyndiges puljeudvalget til at lave et udkast til et nyt skema til drøftelse og beslutning i lokaludvalget. Et nyt ansøgningsskema skal ligeledes vurderes af juridisk team.

Økonomi

Indstillingen har på nuværende tidspunkt ikke nogen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget, men eventuel udvikling af nyt system kan få det.

Videre proces

Puljegruppen arbejder videre. Lokaludvalget forelægges puljegruppens arbejde til drøftelse og beslutning på et senere tidspunkt.

Beslutning

Indstillingen blev drøftet.

Et enigt Vesterbro Lokaludvalg besluttede at bemyndige Puljeudvalget til at arbejde videre med statistik og kategorier til senere drøftelse i lokaludvalget.

De øvrige indstillinger faldt.

Til top