Mødedato: 19.09.2018, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3 sal, 1758 København V

Beslutning om puljefrister og puljebudget 2019

Med dette dagsordenspunkt foretages en indledende disponering af budgettet for 2019.

Indstilling

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg,

1. at beslutte at fortsætte med Vesterbropuljen/ Lillepuljen

2. at beslutte at afsætte 850.000 kr. til Vesterbropuljen/ Lillepuljen i 2019

3. at beslutte ansøgningsfrister til Vesterbropuljen for 2019

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg får formentlig udlagt ca. 1.500.000 kr. til selvstændig varetagelse i 2019 . Beløbet er ikke endeligt udmeldt og skal p/l reguleres, men det forventes at være i den størrelsesorden, da der ikke med Københavns Kommunes budget for 2019 er vedtaget besparelser på lokaludvalgene.

Pengene er udlagt til selvstændig varetagelse jf., Regulativ for Lokaludvalgene §1:

I henhold til § 65d, stk. 2, nr. 10, i lov om kommunernes styrelse henlægger Københavns Borgerrepræsentation følgende opgave til lokaludvalgets selvstændige varetagelse: Udmøntning af årlige puljemidler til tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og/eller netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i lokalområdet. Borgerrepræsentationen fastsætter puljens størrelse. Lokaludvalget fastlægger selv de nærmere kriterier for tildeling af puljemidler.

Vesterbropuljen består af to puljer – Vesterbropuljen (over 15.000 kr.) og Lillepuljen (til og med 15.000 kr.)

Løsning

Det foreslås, at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at afsætte 850.000 kr. af puljemidlerne til Vesterbropuljen i 2019.

Følgende frister for puljemidler 2019 foreslås – den 15. oktober 2018, den 15. januar 2019, den 15. april 2019, den 15. maj 2019, den 15. august 2019 og den 15. oktober 2019.

Økonomi

Med dette punkt forudsættes det, at Vesterbro Lokaludvalg får udlagt ca. 1.500.000 kr. til selvstændig varetagelse i 2018 til brug i 2019, og det er heraf de 850.000 kr. disponeres til Vesterbropuljen/Lillepuljen.

Beslutning

Der var ændringsforslag til forslag om datoer for ansøgningsfrister den 15. februar, 15. april, 15. august, der faldt ved afstemning med 2 for ændringsforslag, 12 imod ændringsforslag og 3 der undlod at stemme.

Indstillingen blev godkendt.

Ansøgningsfristerne blev besluttet, som beskrevet i løsning.

Til top