Mødedato: 19.09.2018, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3 sal, 1758 København V

Beslutning om høringssvar vedr. placering i centre midlertidigt døgnophold

Vesterbro Lokaludvalg skal træffe beslutning om høringssvar vedr. placering af midlertidig døgnophold i centre.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg træffer beslutning om høringssvar vedr. placering af midlertidigt døgnophold i centre.

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg har fået placering af midlertidigt døgnophold i centre i høring. Høringsfristen er 1. oktober.

Høringen omhandler:

  • at centret i planområde Byen samles på det nuværende 'Hjerneskade- og Rehabiliteringscentret' i Bystævneparken i Brønshøj med akut sygepleje og rehabilitering    
  • at centret i planområde Syd samles på det nuværende Rehabiliteringscenter VKV i Valby (Vigerslevhus) med akut sygepleje, rehabilitering og palliation
  • at rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade flyttes til det, der i dag er Rehabiliteringscenter BIN i København NV
  • at Rehabiliteringscenter IBØ (Hellerup) og Rehabiliteringscenter Amager lukkes som rehabiliteringscentre.

Høringsmaterialet kan læses på Sundhed- og Omsorgsudvalgets dagsorden den 16. august.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg træffer beslutning om høringssvar.

Social- og Beskæftigelsesudvalget har drøftet sagen og synes, at lokaludvalget kan takke for at blive hørt, men ikke har bemærkninger.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

Besluttes på mødet.

 

Beslutning

Lokaludvalget drøftede indstillingen og besluttede ikke at afgive et høringssvar.
Til top