Mødedato: 19.01.2022, kl. 18:00
Mødested: Telefonmøde via Teams

Besøg af Metroselskabet og Økonomiforvaltningen vedr. den kommende betjening af Lynetteholmen

Vesterbro Lokaludvalg skal modtage orientering fra Metroselskabet og Økonomiforvaltningen om den kommende betjening af Lynetteholmen og drøfte de linjeføringer og stationer, der kan komme i spil på Vesterbro.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at lokaludvalget tager en mundtlig orientering fra Metroselskabet og Økonomiforvaltningen om den kommende betjening af Lynetteholmen til efterretning.
  2. at lokaludvalget i dialog med Metroselskabet og Økonomiforvaltningen kommer med input til de linjeføringer og stationer, der kan komme i spil på Vesterbro.

Problemstilling

I 2020 udarbejdede Metroselskabet en udredning om metrobetjening af Lynetteholm. Siden er der blevet arbejdet videre med de forskellige muligheder og linjeføringer i et samarbejde under Københavns Kommune og Transportministeriet.

Metroselskabet og Økonomiforvaltningen vil gerne orientere Vesterbro Lokaludvalg om den/de linjeføringer og stationer, der kan komme i spil for jeres område og have input til lokale forhold, som kan være nyttige at inddrage i det videre arbejde.

Det forventes i øjeblikket, at der vil blive indkaldt til idefasehøring for metro til Lynetteholm i løbet af foråret.

Løsning

Lokaludvalget tager den mundtlige orientering fra Metroselskabet og Økonomiforvaltningen om den kommende betjening af Lynetteholmen til efterretning.

Lokaludvalget går i dialog med Metroselskabet og Økonomiforvaltningen om de linjeføringer og stationer, der kan komme i spil på Vesterbro.

Økonomi

Dette punkt har ingen økonomiske konsekvenser for Vesterbro Lokaludvalg.

Videre proces

Det forventes i øjeblikket, at der vil blive indkaldt til idefasehøring for metro til Lynetteholm i løbet af foråret.

Beslutning

1. Vesterbro Lokaludvalg tog orientering fra Metroselskabet og Økonomiforvaltningen om kommende betjening af Lynetteholmen til efterretning.

2. Vesterbro Lokaludvalg gik i dialog med Metroselskabet og Økonomiforvaltningen med input til linjeføringer og stationer, der kan komme i spil på Vesterbro.

Til top