Mødedato: 18.09.2008, kl. 18:00

Ansøgning om støtte til projektet "Jorden Rundt i Istedgade"

Ansøgning om støtte til projektet "Jorden Rundt i Istedgade"

Vesterbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 18. september 2008

 

 

12.      Ansøgning om støtte til projektet "Jorden Rundt i Istedgade"

VES 156/2008

 

 

BESLUTNING

Forretningsudvalget indstiller til Vesterbro Lokaludvalg,

 

  1. at Lokaludvalget beslutter at udskyde behandlingen af ansøgningen til lokaludvalgsmødet d. 23. oktober.

 

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på mødet d. 18. sep. 2008 at udskyde behandlingen af ansøgningen til lokaludvalgsmødet d. 23. oktober 2008.

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Hanne Fabricius, ph.d. i Middelalderarkæologi, med speciale i Københavns middelalder, ansøger Lokaludvalget om støtte til udarbejdelse af bogen: "Jorden rundt i Istedgade i 150år – Slagternes og forlystelsernes gade".

Bogen skal udgives i anledning af, at Istedgade fik sit officielle navn i 1859 og dermed har 150 års jubilæum i 2009. Bogen udgives sommer eller efterår 2009 fra Forlaget Lindhardt & Ringhof.

Bogen vil primært omhandle historien der omgiver Istedgade, dels som slagternes gade og dels som forlystelsernes gade. Bogen beskriver udvalgte huses bygningshistorie og fortæller om modstandsbevægelsen og dens folkelige opstand i 1944, hvorfra feltråbet "Istedgade overgiver sig aldrig" stammer. Den følger børnefamilierne, de første indvandrere, gadens prostituerede, junken og pornoen. Bogen afsluttes med gadens "kendisser" som Liva Weel, Tom Kristensen, Dan Turéll, Sonja fra Saxogade osv.

Forfatter og forlag synes det er vigtigt at fejre jubilæet med en bog af høj kvalitet, da en sådan aldrig er udgivet før. Samtidig tilstræbes det at holde salgsprisen nede på 300 kr. eller mindre, så d et er overkommeligt for nogle af gadens beboere at købe bogen.

I forbindelse med udgivelse sendes bogen via forlagets presseafdeling til aviser, blade osv. Derudover kommer den på årets Bogmesse i Forum. Desuden laver forfatteren i forbindelse med bogen foredrag og byvandringer fra 2009 og frem for AOF-Metropol.

Bemærk: Lokaludvalget har d.19. juni 2008 givet tilsagn til at støtte projektet med at købe op til 50 stk. af bogen, når den udkommer. Dette dog betinget af at Lokaludvalget tildeles bemyndigelse over puljemidler på min. 2.445,000kr. i 2009.

Ved denne ansøgning ansøges lokaludvalget, ud af et samlet budget på 358.500kr, om 175.000 kr. til illustrationer, repro og layout.  

 

LØSNING

Forretningsudvalget indstiller til lokaludvalget at ansøgningen udskydes til lokaludvalgsmødet i oktober. Dette begrundes med at 2009 budgettet endnu ikke ligger fast.

 

 

BILAG

·        Ansøgning om støtte til illustrationer, repro og layout til bogen: Jorden Rundt i Istedgade i 150 år.



 

Til top