Afsættelse af midler til eget projekt: Træstubbens Fællesdage
Tidligere beslutninger
Bæredygtig Generation søgte Vesterbropuljen om midler til projektet og fik afslag med følgende begrundelse:
Vesterbro Lokaludvalg må desværre meddele, at projektet for nuværende gives afslag på støtte fra Vesterbropuljen. Vi er meget glade for ansøgningen og jeres engagement i Træstubben. Det beløb, I søger om, er desværre for stort ift. hvor mange ansøgninger vi modtager, og hvad vi ellers ønsker at støtte. Vi vil derfor gerne bede jer om at vende tilbage med en ny ansøgning, hvor I finder supplerende medfinansiering andre steder. Hvis I søger igen ved vores ansøgningsfrist i maj, kan vi nå at give jer svar inden jeres projekt starter. Den aktuelle ansøgning gives afslag på støtte.
Indstilling
Forpersonen foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg afsætter i alt 52.700 kr. fra Grønt Vesterbros reserverede midler til samarbejdsprojektet Træstubbens Fællesdage med formålet at skabe mere liv i Træstubben og Saxoparken.
Problemstilling
Grønt Vesterbro ønsker at indgå i et samarbejdsprojekt med Bæredygtig Generation og bruge nogle af gruppens afsatte midler for 2025 til dette. Der er tale om en tilpasset udgave af projekt Træstubbens Fællesdage med et mindre budget og tilpassede aktiviteter, så de i højere grad kan være med til at løfte Lokaludvalgets ambitioner i Bydelsplanen og leve op til Grønt Vesterbros kommissorium. Her er der lagt vægt på, at aktiviteterne handler om natur, biodiversitet og at engagere nærmiljøet i at bruge både Træstubben og Saxoparken mere og bedre. Projektet løber fra august til december 2025.
Bæredygtig Generation er tovholdere på projektet og Grønt Vesterbro indgår i aktiviteterne i det omfang, det kan lade sig gøre og er relevant for gruppens medlemmer og arbejde. Sekretariatet hjælper til med særligt kommunikation og andre opgaver i det omfang, det er relevant for Grønt Vesterbro.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg godkender at afsætte i alt 52.700 kr. fra Grønt Vesterbros reserverede midler til samarbejdsprojektet Træstubbens Fællesdage med formålet at skabe mere liv i Træstubben og Saxoparken.
Økonomi
Projektets budget:
- Gaskogebord m. 2 brænder x 1: 1.700 kr.
- Gæsteunderviser honorar m. materiale: 5.000 kr.
- Gasflaske (indkøb og opfyldning): 3.000 kr.
- Børnevenligt køkkensæt til madlavning x 5: 2.500 kr.
- Brænde: 2.500 kr.
- Kommunikation og promovering (plakater, SoMe): 10.000 kr.
- Råvarer og krydderier: 7.000 kr.
- Frø & planter (udendørs): 10.000 kr.
- Forplejning og service: 4.000 kr.
- Projektor til undervisning: 2.000 kr.
- Produktion/udvikling af øvrige materialer til aktiviteter 5.000 kr.
I alt 52.700 kr.
Midlerne tages fra Grønt Vesterbros budgetposter:
- Arbejde med Saxoparken: 5.000 kr.
- Litauens Plads – opstart af byhaver: 22.700 kr.
- Arbejdet med Bevtoftgade: 25.000 kr.
I alt: 52.700 kr.
Grønt Vesterbro har herefter 35.700 kr. til rest.
Videre proces
Bæredygtig Generation arbejder videre med at specificere projektet i samarbejde med Grønt Vesterbro. Der laves også kommunikation om aktiviteterne i samarbejde med sekretariatet.