Mødedato: 18.03.2020, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale Dan, 1758 København V

Orientering om netværksmøde om Kultur V og beslutning om opbakning til et fællesmøde

Vesterbro Lokaludvalg orienteres om netværksmøde på tværs af lokaludvalgene; Vanløse, Vesterbro, Kgs. Enghave og Valby om Kultur V.

Indstilling

Formanden foreslår

  1. at Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen om netværksmøde på tværs af lokaludvalgene om Kultur V til efterretning
  2. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at bakke op om et netværksmøde sammen med de tre andre lokaludvalg sammen med Kultur V.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg havde inviteret repræsentanter fra de lokaludvalg der ligger i Kultur V området, hvilket er Vesterbro, Valby, Kgs. Enghave og Vanløse. På dagsorden var bl.a. lokal inddragelse, de lokale faciliteter m.v.
Fra Vesterbro deltog Thomas Nørskov og Jørgen Callesen.

Det blev besluttet på netværksmødet, at man gerne vil lave endnu et netværksmøde, hvor Kultur Vs ledelse og direktør Mette Touborg inviteres med og kan fortælle om forvaltningens tanker om kulturhusene, bibliotekerne m.v. samt muligheden for mere brugerinddragelse.

Løsning

  1. Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen om netværksmøde på tværs af lokaludvalgene om Kultur V til efterretning
  2. Vesterbro Lokaludvalg beslutter at bakke op om et netværksmøde sammen med de tre andre lokaludvalg sammen med Kultur V.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget

Videre proces

Sekretariatet tilbagemelder lokaludvalgets beslutning til de andre lokaludvalgssekretariater.

 

Til top