Mødedato: 18.03.2020, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale Dan, 1758 København V

Drøftelse med Center for Byudvikling om Kommuneplan 2019

Vesterbro Lokaludvalg drøfter den forventede udvikling af Vesterbro, som kommer som følge af Kommuneplan 2019, med Center for Byudvikling.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg drøfter udvikling af bydelen med Center for Byudvikling på baggrund af den vedtagne Kommuneplan 2019

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog Kommuneplan 2019 - Verdensby med ansvar på deres møde den 27. februar 2020: https://www.kk.dk/indhold/borgerrepraesentationens-modemateriale/27022020/edoc-agenda/dd5fa99f-b624-4d18-b3bc-7cfe91849946/8b0d91ff-008a-4744-ba8e-fff3754908fb

Kommuneplanen sætter rammen for udvikling af København de næste 12 år, for Vesterbro drejer det sig bl.a. om Godsbaneterrænet Otto Busses Vej, som Lokaludvalget har arbejdet med i flere år som Vester Remisepark.

Planchef og projektleder for Godsbaneterrænet fra Center for Byudvikling i Økonomiforvaltningen deltager i drøftelsen.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg drøfter udvikling af bydelen med Center for Byudvikling på baggrund af den vedtagne Kommuneplan 2019, konkretiseret med nedenstående spørgsmål formuleret af forretningsudvalget:

  • Hvad er stemt igennem i forhold til Godsbaneterrænet, og hvad er de næste skridt i forhold til arbejdet med arealet.
  • Hvad kommer der til at ske omkr. Ørstedværket og park.
  • Hvad sker der med IKEA, er der tænkt i noget midlertidigt m.v.
  • Status på bydelsplaner

 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

Kommuneplanen forventes af blive bekendtgjort i starten af april, hvorefter hjemmesiden https://kp19.kk.dk/ bliver opdateret.

Til top