Godkendelse af høringssvar om: Høring af forslag til nulemissionszone på Indre Vesterbro
Indstilling
Forpersonen foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg godkender udkast til høringssvar.
Problemstilling
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen har offentliggjort en offentlig høring om forslag til nulemissionszone på Indre Vesterbro på høringsportalen BlivHørt. Høringen har frist den 16. marts og kan findes her: Høringsportalen | Høring af forslag til nulemissionszone på Indre Vesterbro.
I høringsbrevet står bl.a.:
Københavns Kommune sender, på baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning den 21. august 2025, forslag om nulemissionszone på Indre Vesterbro i otte ugers offentlig høring. Alle skriftlige høringssvar vil indgå i den videre behandling af forslaget.
I en nulemissionszone må der kun køre nulemissionskøretøjer. Nulemissionskøretøjer forstås som rent elektriske køretøjer og brændselscellekøretøjer. Dog er en række køretøjer undtaget kravene til nulemissionszoner, bl.a. køretøjer tilhørende beboere i zonen.
Borgerrepræsentationens beslutning om forslaget kan ses her: Resultat af foranalyse om forslag til nulemissionszone | Københavns Kommune
Nulemissionszonen på Indre Vesterbro foreslås afgrænset som vist på kortet: Bilag 2 Kort over zonen (1).pdf
Zonen vil kunne træde i kraft for private køretøjer primo 2028 og for erhvervskøretøjer medio 2029, hvis Borgerrepræsentationen, efter endt offentlig høring og efterfølgende afgørelse hos Miljøstyrelsen, vedtager zonen.
Borgerrepræsentationens beslutning om forslaget kan ses her: Resultat af foranalyse om forslag til nulemissionszone | Københavns Kommune
Lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalg har drøftet høringen og på baggrund af denne drøftelse udarbejdet et udkast til høringssvar. Høringssvaret er vedlagt som bilag.
Borgerinddragelse
Forvaltningen har sendt høringen ud i eBoks til borgere på Vesterbro og afholder et orienteringsmøde torsdag den 19. februar kl. 17-19 på Flæsketorvet 60. På mødet deltager forventeligt et par medlemmer af lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalg. Pr. den 12. februar 2026 er der indgivet over 500 høringssvar på BlivHørt.
Løsning
Lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalg har drøftet høringen og på baggrund af denne drøftelse udarbejdet et udkast til høringssvar. Høringssvaret er vedlagt som bilag.
Vesterbro Lokaludvalg godkender det af Teknik- og Miljøudvalg udarbejdede udkast til høringssvar til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen.
Økonomi
-
Videre proces
Høringssvaret sendes til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen.