Udpegning af deltagere til ambassadørnetværket for bæredygtig kulturturismeudvikling i København, CULTIGEN
Indstilling
Forpersoenenn foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg udpeger én eller to medlemmer til at deltage i ambassadørnetværket for bæredygtig kulturturismeudvikling i København (CULTIGEN).
Problemstilling
Wonderful Copenhagen ønsker at invitere én eller to repræsentanter fra Vesterbro Lokaludvalg til at indgå i et ambassadørnetværk for bæredygtig kulturturismeudvikling i København under projektet CULTIGEN. Projektet har fokus på at sprede turismen til områder uden for Indre By gennem kulturudvikling og events. Her vurderes Vesterbro Lokaludvalg at være en vigtig samarbejdspartner i forhold til viden og input om Carlsberg Byen.
Wonderful Copenhagen afholder den første samlede workshop for aktører udvalgt fra Carlsberg Byen den 27. januar kl. 09.00–12.00 hos Wonderful Copenhagen. På workshoppen skal der bl.a. arbejdes med et lokalt manifest, og deltagerne skal kvalificere en række kernefortællinger for området.
Ambassadørnetværket vil, ud over Vesterbro Lokaludvalg, bestå af aktører fra projektets to andre destinationer – Nordhavn og Gl. Sydhavn – samt et strategisk lag på tværs af byen.
Mere information om projektet CULTIGEN findes her: https://cultigen.org/
Løsning
Jørgen Sprogøe Petersen og Lone Billehøj deltager gerne, såfremt der ikke er andre medlemmer af Vesterbro Lokaludvalg, der ønsker at melde sig.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Videre proces
-