Beslutning om hvordan Vesterbro Lokaludvalg arbejder samt organisering af arbejdet

Indstilling

Forpersonen foreslår,

1. at Vesterbro Lokaludvalg drøfter og godkender den overordnede organisering af lokaludvalgets arbejde i perioden 2026-2030 med udgangspunkt i de tre missioner:
2. at lokaludvalgets arbejde organiseres omkring initiativer som fx: netværk, taskforces, arbejdsfællesskaber, projekter, undersøgelser og andre aktiviteter, som understøtter én eller flere af missionerne.
3. at initiativer kan udspringe af idéer, henvendelser, analyser eller andre forhold, som lokaludvalgsmedlemmer, suppleanter, borgere, foreninger, aktører eller samarbejdspartnere bringer ind, og som vurderes relevante for Vesterbro og lokaludvalgsarbejdet.
4. at nye initiativer beskrives i en fælles simpel initiativskabelon og orienteres til lokaludvalget.
5. at lokaludvalg, forpersonskabet og sekretariatet på baggrund af lokaludvalgets drøftelser arbejder videre fx som en del af bydelsplanarbejdet med fx missionerne, initiativskabelonen, mandatmodel, nedslag i årshjul m.v. Men også principper for håndtering af høringer, repræsentation og deltagelse i netværk, følgegrupper og partnerskaber. Og endelig også arbejdet i grupperne generelt.
6. At der arrangeres endnu en arbejdsdag i sept. med henblik på at videreudvikle og kvalitetssikre arbejdet ind i bydelsplansrammen.

 

Problemstilling

På samarbejdsseminaret den 30. maj 2026 arbejdede lokaludvalget med spørgsmålene:

• Hvad er Vesterbros sjæl?
• Hvad drømmer vi om for Vesterbro?
• Hvad ønsker vi at passe på?
• Hvilke idéer, energier og fællesskaber ønsker vi at sætte i spil i den kommende valgperiode?

Seminaret viste et stærkt ønske om, at lokaludvalget i den kommende valgperiode ikke alene skal være et forum for møder, høringer og sagsbehandling, men i højere grad et fællesskab, der omsætter engagement til handling og skaber synlige resultater for Vesterbro.

På den baggrund har forpersonskabet drøftet forskellige modeller for organiseringen af lokaludvalgets arbejde. Et centralt spørgsmål har været, hvordan lokaludvalget kan organisere sig på en måde, der både understøtter de formelle opgaver og samtidig giver plads til engagement, initiativ, handlekraft og samarbejde – uden at arbejdskraften bindes i unødigt mange møder og organisatoriske strukturer.

Drøftelserne har peget på et behov for en organisering, der tager udgangspunkt i, hvad lokaludvalget ønsker at skabe på Vesterbro. Ambitionen er at skabe en model, hvor medlemmer, suppleanter, borgere og samarbejdspartnere lettere kan engagere sig omkring konkrete initiativer og fælles missioner, og hvor lokaludvalget kan mobilisere de ressourcer og kræfter, der findes i bydelen.

Mulighederne for at skabe forandringer bliver væsentligt større, når lokaludvalget formår at samle og engagere borgere, foreninger, institutioner, virksomheder og kommunale aktører omkring fælles mål. En vigtig del af lokaludvalgets rolle er derfor ikke alene selv at gennemføre aktiviteter, men også at skabe rammerne for, at andre aktører kan bidrage til at realisere fælles ambitioner for Vesterbro. Jo flere der arbejder for de samme mål, desto større gennemslagskraft kan lokaludvalgets arbejde få.

Den foreslåede model skal derfor ses som et første skridt. Formålet er at skabe en organisatorisk ramme, der gør det muligt at komme i gang med arbejdet i den nye valgperiode, samtidig med at lokaludvalget opbygger erfaringer med de nye arbejdsformer.

Sammenhængen mellem organiseringen og bydelsplanen

Forpersonskabet vurderer, at den videre udvikling af modellen naturligt bør kobles tæt til arbejdet med den kommende bydelsplan. Her får lokaludvalget mulighed for løbende at kvalificere og videreudvikle både missioner, arbejdsformer og organisering på baggrund af de erfaringer, der opnås undervejs.

Det gælder blandt andet arbejdet med at styrke fortællingen om, hvilken udvikling lokaludvalget ønsker for Vesterbro, hvor lokaludvalget kan skabe størst mulig effekt, og hvordan flere borgere, foreninger, institutioner, erhvervsaktører og andre samarbejdspartnere kan engageres i arbejdet for bydelens udvikling.

Et centralt hensyn i udviklingen af den foreslåede model har været ønsket om, at bydelsplanen bliver et levende arbejdsredskab og ikke alene et dokument, der udarbejdes hvert fjerde år.

Ifølge konceptet for bydelsplaner skal bydelsplanen fungere som lokaludvalgets egen arbejdsplan for arbejdet med og for bydelen. Bydelsplanen skal beskrive lokaludvalgets prioriterede visioner, temaer og projekter og samtidig fungere som et centralt planlægnings- og dialogredskab i samarbejdet med københavnere, forvaltninger og politikere.

Forpersonskabet vurderer, at dette formål bedst understøttes ved, at bydelsplanen ikke placeres ved siden af lokaludvalgets øvrige arbejde, men bliver den ramme, som arbejdet organiseres omkring.

I den foreslåede model udgør missionerne bydelsplanens overordnede visioner og strategiske retning. Initiativerne udgør de konkrete projekter, aktiviteter, samarbejder, netværk og indsatser, som omsætter missionerne til handling.

Dermed bliver bydelsplanen ikke et statisk dokument, men summen af de initiativer, samarbejder og projekter, som lokaludvalget løbende prioriterer, understøtter og udvikler sammen med borgere, foreninger, institutioner, erhvervsliv og øvrige aktører i bydelen.

Modellen understøtter samtidig bydelsplanens ambition om københavnerinddragelse og lokalt ejerskab. Borgere, foreninger og lokale aktører kan ikke alene bidrage med input til bydelsplanen, men kan også være med til at udvikle og drive konkrete initiativer under missionerne.

På den måde bliver københavnerinddragelse ikke alene en fase i forbindelse med udarbejdelsen af bydelsplanen, men en løbende arbejdsform.

Forpersonskabet vurderer derfor, at modellen skaber en tæt kobling mellem bydelsplan, organisering og handling. Missionerne giver retning. Initiativerne skaber bevægelse. Lokaludvalgsmødet samler trådene og sikrer den demokratiske forankring gennem prioriteringer, beslutninger og politiske drøftelser.

Den foreslåede model er således ikke tænkt som en færdig organisering, men som en dynamisk ramme, der kan udvikles i takt med lokaludvalgets erfaringer, prioriteringer og ambitioner for Vesterbro.

Forpersonskabet foreslår derfor en model, hvor lokaludvalgets arbejde organiseres omkring foreløbig disse tre missioner:

Vesterbro Udvikler

Hvordan udvikler vi Vesterbro?

Missionen handler om udviklingen af bydelen og de bæredygtige, fysiske, sociale og kulturelle rammer for fremtidens Vesterbro.

Vesterbro Bevarer

Hvordan passer vi på det, der gør Vesterbro til Vesterbro?

Missionen handler om de kvaliteter, fællesskaber, kulturmiljøer, identiteter og historier, som gør Vesterbro til Vesterbro.

Vesterbro Samler

Hvordan styrker vi fællesskaber, deltagelse, beredskab og sammenhængskraft på Vesterbro?

Missionen handler om at bringe mennesker sammen og skabe relationer, netværk, partnerskaber og naboskaber. Den handler om at styrke fællesskaber og deltagelse på tværs af alder, livssituation, sociale skel og kvarterer, så flere oplever at høre til og tage del i bydelens fælles liv.

Missionerne skal ikke forstås som udvalg eller mødefora. De skal forstås som den fælles retning for lokaludvalgets arbejde.

Løsning

Den foreslåede model tager udgangspunkt i, at det er initiativerne, der skaber handling.

Billedet generet i ChatGPT efter beskrivelse.

Missionerne giver retning - initiativerne skaber bevægelse.

Eksempler på initiativer og arbejdsformer:

Arbejdsgrupper og taskforces - Når lokaludvalget samler medlemmer om en konkret sag eller udfordring. Fx:

• Taskforce Jernbanebyen
• Udvikling af den vestlige del af Enghave Plads

Netværk og faste fællesskaber - Når lokaludvalget driver eller deltager i løbende samarbejder. FX:

• Idrætsnetværket
• Samarbejdsforum for den åbne stofscene

Projekter og lokale initiativer - Når lokaludvalget selv udvikler eller understøtter konkrete aktiviteter. Fx:

• Litauens Plads
• Sociale viceværter på Halmtorvet

Undersøgelser og viden - Når lokaludvalget skaber viden som grundlag for handling. Fx:

• Borgerpanelundersøgelser
• Forundersøgelser af byrum

Høringer og politiske input - Når lokaludvalget afgiver høringssvar eller påvirker beslutninger. Fx:

• Budgetønsker, indspark til lokalplaner, bemærkninger til nabohøringer, borgmesterhenvendelser m.v.

Medlemsforslag og mindre aktiviteter - Når medlemmer ønsker at afprøve eller gennemføre mindre initiativer. Fx:

• Lommeaskebægre med lokaludvalgets logo
• Kampagner eller borgerrettede aktiviteter

Initiativerne kan være kortvarige eller flerårige. Nogle afsluttes, når opgaven er løst, mens andre udvikler sig over tid og bliver en mere fast del af lokaludvalgets arbejde. Det er samtidig ikke en forudsætning, at lokaludvalget selv driver alle initiativer. Når det er relevant, kan lokaludvalget indgå i partnerskaber med borgere, foreninger, institutioner, virksomheder og kommunale aktører. Partnerskaber kan bidrage med flere kompetencer, stærkere lokal forankring og større gennemslagskraft i arbejdet med at skabe positive forandringer i bydelen. 

I nogle tilfælde kan et initiativ udvikle sig til et omfang, hvor det mest hensigtsmæssigt organiseres uden for lokaludvalgets regi eller i en selvstændig organisering. Lokaludvalgets rolle kan i sådanne tilfælde være at igangsætte, understøtte eller medvirke til udviklingen af initiativet, uden nødvendigvis selv at være ansvarlig for den langsigtede drift.

Mandat og beslutninger
Initiativer kan som udgangspunkt fx:

• mødes og udvikle idéer
• undersøge og indsamle viden
• skabe netværk og samarbejder
• holde møder og arrangementer
• invitere borgere og aktører ind
• afprøve løsninger og nye idéer
• drive og udvikle initiativer

Dette kræver alene orientering til lokaludvalget. Der er dog en række forhold, som kræver beslutning i lokaludvalget. Det gælder blandt andet:

• ansøgning om puljemidler
• egne projekter i lokaludvalgets navn
• repræsentation af lokaludvalget i netværk og følgegrupper
• afgivelse af høringssvar
• politiske udtalelser på lokaludvalgets vegne

Dermed sikres både handlefrihed og demokratisk legitimitet.

Puljemidlerne er et vigtigt redskab til at realisere bydelsplanen. Der er to hovedveje til støtte.

Eget projekt
Medlemmer og suppleanter kan stille forslag om egne projekter. Projektet beskrives i en projektskabelon og behandles politisk på et lokaludvalgsmøde. 

Puljeansøgning
Initiativer, borgere, foreninger og aktører kan søge støtte gennem lokaludvalgets puljeordninger efter de gældende frister og retningslinjer. Puljeudvalget behandler ansøgningerne og indstiller til lokaludvalget.

 

 

Forpersonskabet vurderer, at modellen har en række fordele:

• Mere plads til initiativ - medlemmer, borgere og aktører kan lettere omsætte idéer til handling.
• Mere fokus på det, vi selv ønsker at skabe - Arbejdet tager i højere grad udgangspunkt i Vesterbros behov, muligheder og lokale engagementer.
• Mere samarbejde - Borgere, foreninger, institutioner, erhvervsliv og lokaludvalg kan lettere arbejde sammen om konkrete initiativer.
• Mere fleksibilitet - Nye idéer kan opstå og udvikles uden at lokaludvalget først skal etablere nye udvalg eller ændre sin organisering.
• En levende bydelsplan - Bydelsplanen bliver ikke alene et dokument. Den bliver summen af de initiativer, projekter, fællesskaber og samarbejder, som lokaludvalget er med til at skabe.
• Et stærkere lokaludvalgsmøde – Lokaludvalgsmødet bliver stedet, hvor initiativer mødes, erfaringer deles, politiske beslutninger træffes, og nye idéer kan opstå. Målet er at skabe mere tid til de vigtige samtaler. Derfor skal møderne i højere grad skelne mellem orientering, ekspedition og egentlig politisk drøftelse. Rutinesager behandles effektivt, mens der afsættes tid til de emner, hvor lokaludvalget kan skabe størst værdi gennem refleksion, debat og fælles beslutninger. Når det er relevant, kan lokaludvalget inddrage eksterne oplægsholdere, faglige perspektiver og lokale aktører for at styrke beslutningsgrundlaget.

Økonomi

-

Videre proces

Forpersonskabet og sekretariatet arbejder videre med at konkretisere modellen. Dele af dette arbejde vil indgå som en del af lokaludvalgets arbejde med at udvikle en bydelsplan. Det videre arbejde kan fx omfatte:

• beskrivelse af missionerne
• initiativskabelon
• mandatmodel
• årshjul
• principper for økonomi og puljemidler
• principper for repræsentation og deltagelse i netværk og samarbejder
• principper for behandling af høringer og andre henvendelser
• Oplæg til struktur for Lokaludvalgsmøderne