Mødedato: 16.09.2026, kl. 17:00
Mødested: 1. sal i Fishtank, Ingerslevsgade 44

Afsættelse af midler til lokaludvalgets eget projekt: Grøn Bar

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg godkender projektet GRØN BAR som beskrevet i bilag,
  2. at Vesterbro Lokaludvalg afsætter 12.000 kr. af lokaludvalgets 2026-puljemidler til afholdelse af to GRØN BAR-arrangementer i oktober og november 2026. Midlerne tages af rammebudgettet for miljøaktiviteter 2026,
  3. at Grøn Taskforce i samarbejde med Vesterbro Grønne Nabofællesskaber og sekretariatet arbejder videre med at udvikle GRØN BAR som et tilbagevendende grønt mødested på Vesterbro, og at eventuelle aktiviteter i 2027 forelægges lokaludvalget på ny.

 

Problemstilling

Grøn Taskforce ønsker sammen med Vesterbro Grønne Nabofællesskaber at etablere GRØN BAR som et uformelt og åbent mødested for borgere, lokale aktører og andre, der interesserer sig for grøn omstilling på Vesterbro.

Formålet er både at skabe inspiration og videndeling og at gøre det lettere for mennesker med interesse for klima, miljø, bynatur, biodiversitet, genbrug mv. at mødes og finde sammen om konkrete initiativer.

Den første GRØN BAR blev afholdt den 9. september 2026 hos KAB med støtte fra Sharing Copenhagen. Der var mere end 100 tilmeldte til arrangementet. Grøn Taskforce ønsker på den baggrund at afholde yderligere to GRØN BAR-arrangementer i efteråret 2026 og samtidig afprøve en model, der på sigt kan udvikles til et tilbagevendende grønt samlingspunkt på Vesterbro.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg godkender projektet og afsætter midler til de to arrangementer.

Projektets aktiviteter, organisering, samarbejde og forventede resultater fremgår af projektbeskrivelsen i bilag 

Økonomi

Lokaludvalget afsætter 12.000 kr. af puljemidlerne til projektet. Midlerne tages af rammebudgettet for miljøaktiviteter 2026.

Videre proces

-

Til top