Orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen
Vesterbro Lokaludvalg orienteres om bevilling af midler fra Lillepuljen. Lokaludvalget har i denne runde modtaget 19 ansøgninger til Lillepuljen.
Puljeansøgningerne behandles som udgangspunkt som B-sag. Puljeansøgninger behandles som A-sag, hvis puljegruppen ønsker en drøftelse af en puljeansøgning i lokaludvalget, eller hvis et af lokaludvalgets medlemmer ønsker en af ansøgningerne behandlet som A-sag. Det er den enkelte ansøgning, der behandles som A-sag.
Tidligere beslutninger
Lokaludvalg besluttede fordeling af 2026-puljemidler på det ordinære møde i september 2025.
Lokaludvalget besluttede kriterier til fordeling af puljemidler, eksterne ansøgninger på det ordinære møde i juni 2023.
Indstilling
Forpersonen indstiller,
- at Vesterbro Lokaludvalg tager orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen med ansøgningsfrist d. 15. august 2026 til efterretning.
Problemstilling
I henhold til kommissorium for lokaludvalg har Vesterbro Lokaludvalg to puljer (Vesterbropuljen og Lillepuljen), hvorfra eksterne ansøgere kan søge om økonomisk støtte til lokale projekter, der virker dialogskabende og netværksdannende i bydelen. De nærmer kriterier for støtte er besluttet af lokaludvalget og kan ses på følgende hjemmeside: https://vesterbrolokaludvalg.kk.dk/puljemidler
Vesterbro Lokaludvalg har modtaget 19 ansøgninger til Lillepuljen med ansøgningsfrist 15. august 2026. Det samlede ansøgte beløb var 236.460 kr.
Ansøgningerne ligger tilgængeligt i Grant One og kan tilgås via fremsendte link og MitID.
Opsummering af de enkelte ansøgninger kan ses i vedhæftede bilag.
Løsning
Ved ansøgningsfristen d. 15. august 2026 har Vesterbro lokaludvalg modtaget 19 ansøgninger til Lillepuljen, hvortil lokaludvalgets puljeudvalg har truffet følgende beslutninger:
|
|
Ansøgning |
Ansøgt beløb |
Bevilget beløb |
Begrundelse |
|
1 |
"Monstre i Mørket" - Gratis Halloween & Efterårshygge på Kvægtorvet |
14.000 |
6.000 |
Vi værdsætter jeres arbejde for at skabe gode aktiviteter for det store fællesskab på Vesterbro. Vi håber, at I i jeres kommunikation også vil have lokal fokus.
|
|
2 |
"Prøv at være Forfatter & Tegner" på Vesterbro Bibliotek |
6.000 |
6.000 |
Mange tak for ansøgningen til et fint projekt, som passer ind i bibliotekets rammer. Vi håber på, at I gør plads til så mange som muligt, så endnu flere kan få glæde af projektet.
|
|
3 |
Galleriaften 3yoonay (I dine øjne): Gæstfrihed, langsommelighed og marokkansk-danske rødder |
15.000 |
10.000 |
Mange tak for en spændende ansøgning, der bidrager til det kunstneriske miljø på Vesterbro. Ansøgningen gives delvis støtte pga. prioritering af midler andet steds. |
|
4 |
Mother of Cats |
6.500 |
6.500 |
Vi sætter særligt pris på projektets brede målgruppe, herunder fokus på også at inkludere mere sårbare personer i sin sfære og rummelighed.
|
|
5 |
Lulus Magiske Stjerne |
15.000 |
7.500 |
Vi vil gerne bakke op om jeres forestilling, og som vi har læst gode anmeldelser fra på Østerbro. Vi håber derfor også på, at vil kunne genbruge derfra ift. kostumer og musik. |
|
6 |
Mad med Mening |
15.000 |
0 |
Vi er vilde med projektets formål og din egne entusiasme for at hjælpe medmennesker i en udsat situation. Vi kan dog være lidt bekymrede for forhold omkring hygiejne og de krav, der kan være på det område. Derfor giver vi dit projekt afslag på støtte. |
|
7 |
Materialer og formidling til gratis workshops på Spor10 |
12.000 |
7.000 |
Vi værdsætter projektets brede målgruppe og aktiviteter i Jernbanebyen som nyt byområde på Vesterbro. Projektet gives delvis støtte pga. prioritering af midler andet steds. |
|
8 |
How Do Artists Survive |
15.000 |
10.000 |
Projektet lyder spænende, men vi bemærker også at det forventede antal deltagere ikke er særligt højt. |
|
9 |
Circular Treasure Tuesdays |
14.375 |
0 |
Vi så gerne et tættere samarbejde med lokale aktører f.eks. ift. dj og promovering. Vi kan godt lide din ide ed billigere stand priser, men havde derfor foretrukket, hvis prisen var endnu lavere.
|
|
10 |
Kulturnatten på Baghold: STEP & AMBIENT
|
15.000 |
0 |
Projektet gives afslag pga. prioritering af vores midler andet steds. |
|
11 |
Picnic: Oplæsning i Arne Jacobsens pavillionerne ved Enghaveparken
|
14.745 |
0 |
Projektet gives afslag pga. prioritering af vores midler andet steds. |
|
12 |
If I Wasn't Sick I'd Be A Machine - Udstilling til kunstfestival i den brune kødby
|
10.000 |
10.000 |
Vi bemærker en god lokalforankring i projektet samt fokus på et yngre vækstlag på Vesterbro. Projektets gives derfor fuld støtte. |
|
13 |
Repair Cafe Vesterbro 2026 - september-december |
6.300 |
1.300 |
Vi kan desværre ikke støtte jeres julefrokost, da det ikke er et åbent event. Men vi vil gerne støtte forplejningen ved jeres almindelige åbne måder. Derfor gives delvis støtte, som er øremærket udgifter til de åbne møder. |
|
14 |
Karen Blixens 'Breve fra et land i krig' |
15.000 |
0 |
I vores vurdering af projektet mangler vi et overordnet fokus på Vesterbro samt flere lokale samarbejdspartnere. Dertil bemærker vi en forholdsvis stor post til annoncering, hvilket ift. det resterende budget undrer os.
|
|
15 |
Danmarks Næste Ungdomsserie - Visning og Fællesspisning |
11.290 |
5.000 |
Vi sætter pris på projektets karakter med en ung målgruppe og visning på Vesterbro, hvor vi gerne vil bakke op jeres fællesspisning. Pga. prioritering af vores midler andet steds, kan vi desværre kun tilbyde jer delvis støtte. |
|
16 |
Olafs Alter - et møde mellem to queer kunstnere
|
15.000 |
10.000 |
Projektet gives delvis støtte pga. prioritering af midler andet steds. |
|
17 |
Kirsten Ortwed - Digital Works |
15.000 |
7.000 |
Vi vil gerne bakke op om jeres samarbejde med Kirsten Ortwed og projektets høje kunstneriske kvalitet i et af Vesterbros nyere kunst-initiativer. Pga. prioritering af midler andet sted gives ansøgningen derfor delvis støtte. |
|
18 |
Ekkosystem//Økosystem |
15.000 |
15.000 |
Vi værdsætter projektets grønne fokus, som taler ind i flere af lokaludvalgets fokusområder. Der er en god lokal forankring og brug af lokale lokationer. Projektet gives derfor fuld støtte.
|
|
19 |
Opening Soon - plakatudstilling på Vesterbro |
6.250 |
6.250 |
Vi takker for ansøgningen til et spændende projekt, som vi tror på vil undre og sætte gang i tankerne hos forbipasserende. Vi værdsætter yderligere projektets måde at bruge byens rum på.
|
Økonomi
Vesterbro Lokaludvalg har modtaget 19 ansøgning til Lillepuljen med ansøgningsfrist 15. august 2026. Det samlede ansøgte beløb var 236.460 kr.
- Fuld støtte: 5 ansøgninger
- Delvis støtte: 9 ansøgninger
- Afslag: 5 ansøgninger
Der er tildelt støtte for 107.550 kr. i Lillepuljen. Midlerne er fratrukket dispositionen i Vesterbropuljen 2026.
Videre proces
Sekretariatet har givet ansøgerne besked og sletter ansøgningerne på medlemmernes side, efter det ordinære møde er afholdt.