Mødedato: 16.01.2013, kl. 18:00
Mødested: Wikiteket, Lyrskovsgade 4, 1. sal

Vesterbropuljen

Vesterbro Lokaludvalg skal genbehandle to ansøgninger fra 2012. Dette drejer som henholdsvis Stop//care//act//Now, der blev behandlet første gang på mødet i december 2012 og Lydkunst som gadekunst, der blev bevilget penge på mødet den 29. august 2012.

Indstilling og beslutning

Forretningsudvalget indstiller

1. at Vesterbro Lokaludvalg bevilger 30.000 til Stop//care//act//now, såfremt, der foreligger et fyldetgørende budget.
2. at Vesterbro Lokaludvalg bevilger det ansøgte beløb på 16.500 kr.

Problemstilling

Genbehandling af Stop//Care//Act//Now (2012-170867), ansøgt beløb: 55.000 kr.
Ansøgningen blev udskudt fra december-mødet til Lokaludvalgsmødet i januar, med henblik på at indhente yderligere oplysninger og et mere detaljeret budget. Dette er efterspurgt, men vi afventer i skrivende stund svar fra ansøger.

Kamilla Kaufmann arbejder på at skabe et stort arrangement til fordel for Reden International, som skal afholdes i Kph Volume på Enghavevej 80 16 februar 2013.

Aftenen skal hylde Reden og gøre opmærksom på deres, til tider ret glemte, arbejde. Reden International er en non profit organisation, som gør et kæmpe stykke arbejde for miljøet på Vesterbro, samt til stadighed internationalt.

Ønsket er ikke at skabe en velgørenheds fest, med henblik på indsamling, men derimod at give folk en rigtig god og festlig oplevelse med Reden International. Festen skal skabe oplysning samtidig med vi har en reception hvor vi inviterer alle frivillige, Reden Internationals samarbejds partnere, folk fra kommunen samt den almene borger ind til en rigtig god aften, med god musik og en masse oplysning og information om deres kerneværdier samt grundlag. Med en lang række kunstnere i ryggen, som skal optræde live på aftenen, vil vi prøve at ramme så bredt som muligt, og få flere unge samt middelaldrende til at blive bevidste om at vi sammen kan gøre en forskel.  På aftenen vil der være Live acts af to kunstnere, Flere forskellige musiske indslag fra djs. Der vil være tale fra Malene Muusholm til receptionen for alle særligt inviterede, og storyboards fra 3 kendte danske skuespillerinder. De frivillige fra Reden International vil i stort omfang blive inddraget i projektet.

 

Kamilla Kaufmann samarbejder med Clearchannel Danmark, Lomax, KPH VOLUME, (Heineken).

 

Der er indgået en sponsoraftale med Clearchannel som har en værdi af 200.000 kr. Dette er udelukkende sponsorat til promotion af festen, hvor aftalen lyder på fuld reklame på 300 HT busser i Hovedstaden. Her er man også interesseret i at få lokaludvalgets logo i front således at borgere kan se at Vesterbro Lokaludvalg har støttet projektet væsentligt. Dertil kommer tryk af 3000 flyers og 200 plakater Dertil er søgt 15.000 kr. fra Heineken.

 

Egenfinansiering forventes at udgøre 8.000 kr.

Kamilla Kaufmann søger Vesterbro Lokaludvalg om 55.000 kr.

Forretningsudvalgets indstilling:
At Vesterbro Lokaludvalg efterspørger et
bedre budget, hvoraf der indgår et estimat over indtægter – herunder barindtægter og sponsoraftaler. Såfremt et sådant budget giver et mere realistisk billede af økonomien bag projektet indstiller FU at Lokaludvalget støtter projektet med 30.000 kr.

Genbehandling af Lydkunst som gadekunst – gaden er dit instrument (2012-115694), ansøgt beløb: 16.500 kr.
På Lokaludvalgsmødet den 29. august 2012 besluttede Vesterbro lokaludvalgat bevilge det ansøgte beløb på 16.500 kr til 'Lydkunst som gadekunst'.
Beklageligvis modtog ansøger aldrig et svarbrev med en bekræftigelse herom fra Lokaludvalgets sekretariat. Ansøger er fortsat interesseret i at gennemføre projektet i 2013, hvilket kræver, at Vesterbro Lokaludvalg behandler indstillingen igen.

I samarbejde med Vesterbro Ungdomsgård og Børnekulturstedet afvikler ansøgerne en række workshops med lyd og gadekunst som fokus. Målet med projektet er at
1) inspirere deltagerne til at arbejde med lyd,
2) at skabe rammer for at de forskellige grupper af unge på Vesterbro kan mødes og inspirere hinanden på tværs af skel, og
3) at inspirere til at der skabes en kultur omkring lydkunst som gadekunst.

Ansøgeren oplyser, at han tidligere har søgt lokaludvalget om midler til samme projekt, men at han fik afslag, da der ikke var penge nok i puljen. Siden sidst, har ansøgeren gennemført 2 workshops med et tilsvarende koncept ifm. Copenhagen Jazz Festival, 7. og 9. juli, - og med stor succes.
Han skal også afholde workshops i Valby, den 8/8 og ifm. Galore Urban Art Festival, samt ifm. Byens Hegn-projektet den 10 - 12 august. Målet er, at konceptet kommer i spil jævnligt, i Valby-Vesterbro-Sydhavn, og at så mange unge mennesker som muligt får kontakt med det, og kan være med til at deltage i processen, - og dermed skabe kontakt til andre unge, på tværs af div. barrierer.

 

 

Økonomi

Vesterbro Lokaludvalg har allerede afholdt denne udgift i 2012

Beslutning

Ansøgningen Stop//Care//Act//Now er blevet trukket idet budgettet endnu ikke er på plads. De søger igen til marts.

Indstillingen vedr. Lydkunst som Gadekunst blev tiltrådt. Ole Rindtoft var inhabil ved behandlingen af denne ansøgning.
Til top