Mødedato: 15.06.2022, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal lokale Dan 1758 København V

Orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen 2022

Vesterbro Lokaludvalg orienteres om bevilling af midler fra Lillepuljen.

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg besluttede fordeling og kriterier til fordeling af puljemidler på det ordinære møde i september 2021.

Indstilling

Forpersonen foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg tager orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen 2022 til efterretning

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg har modtaget 16 ansøgning til Lillepuljen 2022 med ansøgningsfrist 15. maj 2022. Det samlede ansøgte beløb var 161.500 kr. Det blev besluttet at uddele støtte på samlet 52.000,00 kr. fordelt på 6 ansøgninger. Ansøgningerne ligger tilgængeligt på Medlemmernes side, frem til det ordinære møde i juni er afholdt. Derefter fjernes ansøgningen i henhold til Persondataloven.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg tager orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen 2022 beskrevet herunder til efterretning.

  1. Propaganda – 10 år med plakater på venstrefløjen, ansøgt om 10.000 kr. Projektet er bevilget fuld støtte.
  2. Legegruppe for børn fra Ukraine, ansøgt om 5.000 kr. Projektet gives afslag med kommentaren: Projektet gives afslag, da vi har valgt at prioritere vores midler andet steds. Dertil savner vi en uddybet forklaring på hvad sommerturen er. Vi anbefaler at spørge lokale erhvervsdrivende om de vil støtte projektet.
  3. Surplus, ansøgt om 15.000 kr. Projektet gives afslag med kommentaren: Projektet gives afslag, da vi har valgt at prioritere vores midler andet steds. Efter gennemlæsning af ansøgningen har vi tiltro til, at projektet kan gennemføres uden lokaludvalgets støtte.
  4. Grill aften på den bemandede legeplads i Enghaveparken, ansøgt om 9.500 kr. Projektet er bevilget delvis støtte på 5.000 kr. med kommentaren: Projektet gives en reduceret støtte, da vi har valgt også at prioritere vores midler andet steds.
  5. Proud Mirror, ansøgt om 13.000 kr. Projektet er bevilget delvis støtte på 10.000 kr. med kommentaren: Projektet gives en reduceret støtte, da vi har valgt også at prioritere vores midler andet steds. Støtten er betinget af, at panel debatten er en del af arrangementet, da vi ser denne del som et bærende element i at få en relevant debat i gang.
  6. Rituals of Resonance // Performing Bodies – Elisabeth, ansøgt om 15.000 kr. Projektet gives afslag med kommentaren: Projektet gives afslag, da vi har valgt at prioritere vores midler andet steds.
  7. Rituals of Resonance // Performing Bodies – Rita, ansøgt om 15.000 kr. Projektet gives afslag med kommentaren: Projektet gives afslag, da vi har valgt at prioritere vores midler andet steds.
  8. Koncert event med TURIST/NOR/DJ +gæstesolister på H15, ansøgt om 9.000 kr. Projektet gives afslag med kommentaren: Lokaludvalget har modtaget mange ansøgninger til arrangementer under Jazz-festival, men ud fra vores vurdering af arrangementet og målgruppen, har vi valgt at prioriterer vores midler andet steds.
  9. GONG CITY, ansøgt om 10.000 kr. Projektet gives afslag med kommentaren: Projektet gives afslag, da vi har valgt at prioritere vores midler andet steds.
  10. The Community præsenterer: Lillesøster Festival, ansøgt om 15.000 kr. Projektet gives afslag med kommentaren: Efter gennemlæsning af jeres ansøgning vurderer vi at målgruppen ikke er tilstrækkelig åben mod det brede Vesterbro. Lokaludvalget prioriterer derfor sine midler andet steds.Vi værdsætter projektetes positive vinkel på at få unge introduceret til jazz.
  11. Kmmunity festival, ansøgt om 15.000 kr. Projektet er bevilget delvis støtte på 10.000 kr. med kommentaren: Projektet gives en reduceret støtte, da vi ud fra den samlede pulje af modtagne ansøgninger, har valgt også at prioritere vores midler andet steds.
  12. Københavns Radiobiograf for børn inviterer til lytteoplevelser på Vesterbro ‘En hyldest til dansk børneradio’, ansøgt om 15.000 kr. Projektet er bevilget delvis støtte på 7.000 kr. med kommentaren: Projektet gives en reduceret støtte, da vi ud fra den samlede pulje af modtagne ansøgninger, har valgt også at prioritere vores midler andet steds.
  13. Sinagui: Audio/visual improvisation on DIY analogue and software synthesizers - with no GUIs, ansøgt om 15.000 kr. Projektet er bevilget delvis støtte på 10.000 kr. med kommentaren: Projektet gives en reduceret støtte, da vi ud fra den samlede pulje af modtagne ansøgninger, har valgt også at prioritere vores midler andet steds.Støtten er øremærket til performances. Støtten er betinget af, at arrangementet afvikles i indeværende år og på Vesterbro.

Økonomi

Der er tildelt støtte for 52.000,00 kr. i Lillepuljen. Midlerne er fratrukket dispositionen i Vesterbropuljen 2022.

Videre proces

Sekretariatet har givet ansøgerne besked og sletter ansøgningerne på medlemmernes side, efter det ordinære møde er afholdt.

Beslutning

Vesterbro Lokaludvalg tog orienteringen til efterretning.
Til top