Mødedato: 15.06.2016, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 5, 1758 København V

Projektforslag: Renovering af Enghave minipark - hundelufterparken

Se alle bilag
Dette er et forslag om at renovere Enghave minipark - også kendt som hundelufterparken

Indstilling

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

1. at beslutte om Lokaludvalget skal stå bag renoveringen

2. at afsætte 58.000 kr af puljemidlerne til renoveringen

Problemstilling

Forslaget går ud på at renovere Hundelufterparken i samarbejde med de øvrige initiativtagere; Kenneth Balfelt Team og Spektrum Arkitekter, som i samarbejde med de daglige brugere vil forestå en renovering af de ting, der trænger.

Formålet er at rette op på det slidte udtryk og sørge for en ordentlig og anstændig kvalitet af stedet de kommende år. Indtil Enghave Plads igen er til at bruge.
Når Metrobyggeriet er overstået skal der tages en debat om, hvorvidt stedet skal gives tilbage til hundelufterne eller skal gøres permanent i sin nuværende form.

Vesterbro Lokaludvalg var med til at starte stedet – sammen med Spektrum Arkitekter og Kenneth Balfelt. Og brugerne. Lokaludvalget var den politiske skabende del af processen. Det er derfor vores ansvar overfor resten af de kommunale system, at stedet under sin midlertidighed til stadighed har en kvalitet, der gør, at det ikke hensygner i forfald.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg skal beslutte om lokaludvalget vil stå bag renoveringen af Enghave Minipark - hundelufterparken. Lokaludvalget skal også beslutte om der skal afsættes 58.000 kr. af puljemidlerne til renoveringen.

Økonomi

Inden lokaludvalgsmødet den 15. juni 2016 er der disponeret 850.000 kr. til Vesterbropuljen, samt 468.500 kr. til lokaludvalgets egne projekter. Dermed er der 186.500 kr. af Lokaludvalgets samlede pulje på 1.505.000 kr., der endnu ikke er disponeret.

Beslutning

Det blev drøftet, hvad der skal ske med parken og brugernes ophold i parken efter at Enghave Plads genetableret. Oprindeligt er det startet som et midlertidigt projekt, så hvis det skal ændres fra det, skal der tages en debat om det på et tidspunkt.

Indstillingen blev tiltrådt

Til top