Meddelelser
Tilmeldingsfrist til halvårsmøde med Klima- Miljø- og Teknikforvaltningen
Vanløse Lokaludvalg har hvert halve år møde med Klima, Miljø og Teknikforvaltningens Planafdeling og Område for Bygninger til en gensidig drøftelse af sager i lokalområdet. Det kan være lokalplanforslag, der arbejdes på, byggesager eller anden byudvikling af interesse for lokaludvalget og borgerne.
Mødet afholdes den 5. maj 2026 kl. 17-18 og er åbent for lokaludvalgsmedlemmer og suppleanter. NB:Der er tilmelding til mødet senest 30. april 2026.
Orientering om Overførselssagen 2025/2026 vedr. Børne- og Ungdomsforvaltningen
Børne- og Ungdomsforvaltningen har sendt en opfølgning på, hvordan Overførselssagen 2025/2026 påvirker forvaltningen - herunder nye initiativer, anlæg m.v.. Se bilag på internetdagsorden.
Orientering om udmøntning af ekstra biblioteksbevilling
I forlængelse af et møde med lokaludvalgenes forpersoner om udmøntningen af den ekstra bevilling til biblioteksområdet i 2026-2029 har Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen sendt en opfølgning på mødet. Notatet beskriver, hvordan og hvornår den øgede bemanding bliver gennemført – herunder på hvilke biblioteker den bemandede åbningstid udvides, se bilag på internetdagsorden.
Status på Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningens afgræsningsprojekt på Damhusengen
På lokaludvalgets ordinære møde i marts, besluttede lokaludvalget et dialogmøde med forvaltningen vedr. det kommende afgræsningsprojekt på Damhusengen om indhegningens omfang samt muligheden for åbninger på visse strækninger. Mødet fandt sted den 23. marts, hvor interesserede lokaludvalgsmedlemmer deltog. Forvaltningen forventer at kunne imødekomme lokaludvalgets input til udformningen af projektet. Dyrefolden åbner forventeligt den 30. april kl. 11 og inden da vil forvaltningen stå på engen og svare på spørgsmål hhv. torsdag den 23.4 og torsdag den 27.4. Begge dage kl. 16-17, se vedhæftede bilag på internetdagsorden.
Lokaludvalgets aktiviteter i april
Lokaludvalget har planlagt følgende aktiviteter i april:
Søndag den 12. april og onsdag den 22. april: Repair Café Vanløse
Torsdag den 9. april: Samarbejdsseminar i det nye lokaludvalg
Torsdag den 16. april: Konstituerende møde i det nye lokaludvalg
Mandag den 27. april: Ansøgningsfrist for at søge Vanløsepuljen
Torsdag den 30. april: Ordinært lokaludvalgsmøde
Rokeringer i Vanløse Lokaludvalg
Borgerrepræsentationen forventes at godkende fire nye suppleanter til Vanløse Lokaludvalg deres møde den 30. april 2026.
Mette Øbro bliver ny 1. suppleant for Radikale Venstre
Hans Viltsborg Thomsen (indstillet af Foreningen Veralyset) bliver ny 1. suppleant på suppleantlisten for interessegruppen Ældre, sundhed, social og integration
Lars Christensen (indstillet af Lokalhistorisk Forening og Arkiv) bliver ny 2. suppleant på suppleantlisten for interessegruppen Ældre, sundhed, social og integration
Ingrid Tofte (indstillet af Boligforeningen Tritonerne) bliver ny 6. suppleant på suppleantlisten for interessegruppen Bolig, miljø og erhverv.
Deadline for indmeldelse af punkter/projekter til næste LU-møde
Deadline for indmelding af punkter til lokaludvalgsmødet den 28. maj 2026 er mandag den 18. maj. Dagsorden sendes ud den 22. maj 2026.