Mødedato: 30.01.2020, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-Sag: Beslutning om projekt: Repair Café Vanløse

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg skal tage beslutning om projekt: Repair Café Vanløse 2020 og afsætning af puljemidler hertil.

Indstilling

Formanden indstiller,  

1. at Vanløse Lokaludvalg godkender Repair Café Vanløse 2020 jf. projektbeskrivelsen og afsætter 12.500 kr. i 2020-puljemidler til dets gennemførsel. 

Problemstilling

Arbejdsgruppen for Social og Sundhed ønsker at opstarte en Repair Café i Vanløse.  

Repair Café Danmark er et bæredygtigt udviklingskoncept, hvor frivillige ildsjæle hjælper lokale borgere, så de selv kan reparere ødelagte genstande som fx tøj, elektronik, smykker eller møbler, som ellers ville være blevet smidt ud. Konceptet er frivilligt baseret og kræver ikke betaling. Formålet er at skabe community og fællesskab på tværs af sociale, kulturelle, politiske og religiøse forskelle. Reparationer må ikke være konkurrenceforvridende i forhold til det lokale erhvervsliv og frivillige fixere kan ikke stilles til ansvar for reparationerne.  

Projektet Repair Café Vanløse er et samarbejde med Det Nye Fællesskab ved Catherine Kjerulf. Projektet afholdes i Det Nye Fællesskabs lokale på Jernbane Allé 70.  

Som samarbejdspartner stiller Det Nye Fællesskab deres lokaler til rådighed og er med til at afvikle selve Repair Caféerne samtidig med at de opmagasinerer værktøjet. 

Projektets opstart foregår søndag d. 8. marts 2020 og afholdes derefter cirka hver 2. søndag i hver måned i tidsrummet kl. 15.00-17.00 året ud. 

Hensigten er, at Repair Café Vanløse på sigt drives af frivillige borgere i samarbejde med Det Nye Fællesskab.

Medlemmer af arbejdsgruppen for Social og Sundhed skiftes til at være behjælpelig med afviklingen af selve Repair Caféerne. Arbejdsgruppen for Social og Sundhed prøver at skaffe sponsorater/donationer til værktøj og vægt, samtidig med at de står for at rekruttere frivillige og promovere Repair Café Vanløse. 

Løsning

At Vanløse Lokaludvalg godkender Repair Café Vanløse 2020 jf. projektbeskrivelsen og afsætter 12.500 kr. i 2020-puljemidler til dets gennemførsel.

Økonomi

Lokaludvalget afsætter 12.500 kr. i 2020-puljemidler til Repair Café Vanløse 2020, jf. budget i projektbeskrivelsen. 

Forplejning til ca. 10 arrangementer:

5000 kr. 

Annoncering (2x kvartides annonce)

4500 kr.

Indkøb af værktøj

3000 kr.

 

  Total

12.500 kr. 

Videre proces

Arbejdsgruppen for Social og Sundhed arbejder videre med og sikrer gennemførelsen af projektet jf. projektbeskrivelsen.  

/Bent Christensen  

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top