Beslutning om lokaludvalgets ønsker til Københavns Kommunes Budget 2027
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Vanløse Lokaludvalg beslutter, om man vil supplere de tre prioriterede budgetønsker til behandling i Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets budgetseminar med andre ønsker til Københavns Kommunes budget 2027.
Problemstilling
Vanløse Lokaludvalg har meldt 3 ønsker ind til behandling i Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets budgetseminar i juni, men lokaludvalget har også mulighed for at melde ind generelt til kommunens budget.
De indmeldte budgetønsker til behandling i budgetseminar er helhedsplan for Vanløse Bymidte, Teknisk forundersøgelse af Bellahøjmarken samt Trafiksikkerheds- og begrønningsprojekt for Jyllingevej, del 2 - dvs. frem til Adventskirken.
Lokaludvalget har mulighed for at afgive høringssvar til budget 2027 ad to omgange, i juni og august 2026. Formålet er, at Borgerrepræsentationens medlemmer tidligt i processen kan modtage høringsparternes ønsker og bemærkninger til årets budgetforslag. BR's medlemmer vil i begge høringsrunder modtage høringssvarene på mail, og alle høringssvarene vil blive lagt op på budgetnotatsitet til budgetforhandlingerne.
Der skal kun fremsendes høringssvar i august, såfremt der er ændringer eller tilføjelser til høringssvarene i runde 1 i juni. Disse skal i så fald fremgå tydeligt af andet høringssvar.
Forpersonerne har drøftet sagen i møde den 12. maj 2025 og foreslår et begrænset antal budgetønsker, så politikerne tydeligt kan se hvad lokaludvalget prioriterer som det vigtigste for bydelen, men tilføjet et par mindre projekter.
Forpersonerne foreslår, at de tre budgetønsker indmeldt til KTF's budgetseminar suppleres med:
- Midler til Grøndalsparken, klimatilpasning
- Midler til Herlufsholmsvej, trafiksikkerhedsprojekt
- Midler til ny mere sikker overgang/fodgængefelt på Slotsherrensvej ved Islev Station
Løsning
Vanløse Lokaludvalg beslutter, om man vil supplere de tre prioriterede budgetønsker til behandling i Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets budgetseminar med andre ønsker, evt. inden for andre forvaltningsområder, til forhandlingerne om Københavns Kommunes budget 2027.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.
Videre proces
Sekretariatet indsender Vanløse Lokaludvalgs budgetønsker til Borgerrepræsentationens medlemmer og Økonomiforvaltningen.