Mødedato: 26.09.2019, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

A-sag: Ramme og bemyndigelse vedr. høringssvar på Kommuneplan 2019

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg skal tage stilling til rammer og retning samt bemyndigelse af formanden til indsendelse af foreløbigt høringssvar på Kommuneplan 2019.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg behandlede internt høringssvar vedr. Kommuneplan2019 på møde den 25. april 2019:
https://www.kk.dk/indhold/vanlose-lokaludvalgs-modemateriale/25042019/edoc-agenda/3b620da0-7894-431c-be9d-dc3e2bdfccb0/868ddaa0-ba92-4fc3-b438-9c5fa13ae618

Vanløse Lokaludvalg besluttede at afholde borgermøde om kommuneplanen og nedsatte en arbejdsgruppe bestående af Bent Christensen, Erik Jønsson og Poul Hviid i møde den 29. august 2019:
https://www.kk.dk/indhold/vanlose-lokaludvalgs-modemateriale/29082019/edoc-agenda/4d0279b5-a8a2-44d8-bd80-1e8832895b1b/f7f8f09e-0e2d-4596-9635-dc18b4e9d96c


Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter og godkender retning og rammer for høringssvar til Kommuneplan 2019

2. at Vanløse Lokaludvalg bemyndiger formanden til at udarbejde foreløbigt høringssvar til Kommuneplan 2019, jf. løsningsafsnittet.

Problemstilling

Kommuneplan 2019 er sendt i offentlig høring fra den 27. august til 22. oktober 2019.

Kommuneplanen ligger i forlængelse af den store borger inddragelsesproces #københavnersnak fra efteråret 2018, hvor 7000 borgere meldte ind på holdninger til Kommuneplanstrategien. Kommuneplanen er en mere konkret plan for Københavns fysiske udvikling de kommende 12 år, som skal sikre en langsigtet og sammenhængende udvikling af byen bl.a. på baggrund af strategien.

Kommuneplanen med tilhørende baggrundsanalyser som f.eks. behov for mellemstore og store grønne områder, bil og cykelparkeringsnormer mv., kan findes på www.kp19.kk.dk, og man kan svare på høringen via kommunens høringsportal: https://blivhoert.kk.dk/hoering/verdensby-med-ansvar-forslag-til-kobenhavns-kommuneplan-2019

Vanløse Lokaludvalg afholder borgermøde om Kommuneplanen med fokus på udvikling af Bymidten og erhvervslivet i Vanløse onsdag den 9. oktober kl. 19-21. Planchef Kenneth Horst Hansen holder oplæg om Kommuneplanen, Flemming Fenger giver en status på sit projekt for Indertoften og GEV fortæller om handelsforeningens tanker om udviklingen på Jernbane Allé. Jan Gehl har desværre måtte melde afbud pga. C40 topmødet og Kronens center manager er desværre forhindret, men vil forsøge at finde en anden der kan deltage på vegne af centret.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg drøfter og godkender retning og rammer for høringssvar til Kommuneplan 2019.

Vanløse Lokaludvalg bemyndiger formanden til at udarbejde foreløbigt høringssvar til Kommuneplan 2019, som uploades på kommunens høringsportal senest den 22. oktober og efterfølgende godkendes endeligt på lokaludvalgets møde den 24. oktober 2019. Høringssvaret udarbejdes på baggrund af det tidligere indsendte interne høringssvar samt forslag om, at kommunen/Overborgmesteren henvender sig til staten vedr. ændring i planloven, så man i særlige tilfælde kan lave handlepligt på lokalplaner (tidsfrist for gennemførelse af byggeprojekter), og derudover foreslås minimumsstørrelse på villagrunde for at undgå dobbelthuse, lokalplan for Linde Allé (botilbudspladser) og plads til flere fritidsarealer, da der mangler kapacitet i Vanløse.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.

Videre proces

 

 
 
/Bent Christensen

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg drøftede og godkendte retning og rammer for høringssvar til Kommuneplan 2019, jf. løsningsafsnittet og de vedhæftede bilag.

2. Vanløse Lokaludvalg bemyndigede formanden til at udarbejde foreløbigt høringssvar på jf. løsningsafsnittet, på baggrund af drøftelsen i mødet og de tilbagemeldinger/drøftelser, der kommer ud af borgermødet om Kommuneplanen den 9. okt. 2019.

Til top