Mødedato: 23.10.2025, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Valg af repræsentanter til følgegruppe til opførsel af botilbud

Socialforvaltningen ønsker at nedsætte en følgegruppe i forbindelse med opførelsen af botilbud på Elna Munchs Plads for at styrke den lokale inddragelse. Vanløse Lokaludvalg skal udpege 1-2 repræsentanter til gruppen og drøfte, hvilke andre lokale aktører (fx institutioner eller boligforeninger) der bør inviteres til at deltage. Følgegruppen skal bidrage med lokal viden og input under planlægningsprocessen af byggeriet.

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg vælger 1-2 repræsentanter til følgegruppe til opførsel af botilbud

2. at Vanløse Lokaludvalg drøfter andre relevante lokale interessenter, som Socialforvaltningen kan invitere med i følgegruppen.

Problemstilling

Socialforvaltningen ønsker at etablere en følgegruppe til botilbud på Elna Munchs PladsLokaludvalget har derfor mulighed for at melde 1-2 repræsentanter fra lokaludvalget ind til at deltage i følgegruppen. 

Lokaludvalget er også velkommen til at forslå andre relevante lokale interessenter, forvaltningen kan invitere med i følgegruppen. Det kan fx være andre offentlige institutioner, boligforeninger, sociale helhedsplaner m.m.

For at styrke den lokale inddragelse i forbindelse med Socialforvaltningens byggeprojekter vil forvaltningen invitere lokalområdet til at deltage i en følgegruppe på større byggerier. Følgegruppen nedsættes efter projektet er blevet tildelt midler og skal omfatte repræsentanter fra lokaludvalget samt andre lokale interessenter.

Formålet med følgegruppen er at give naboer, lokale interessenter mv. mulighed for at blive orienteret og komme med input til projektet i løbet af planlægningsprocessen. Deltagerne i følgegruppen bidrager med deres erfaringer og viden om særlige, lokale forhold og historik på stedet. Det kan f.eks. være sammenhæng og synergier med andre projekter og tiltag i lokalområdet, samt hvad der er særligt for dette lokalområdes borgere.

Følgegruppen har ikke beslutningskompetence, men deres input og opmærksomhedspunkter vil blive inkluderet i planlægning af byggeriet. Følgegruppen er også et forum, hvor Socialforvaltningen og Byggeri København kan forklare baggrunden for beslutninger truffet i projektet.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg vælger 1-2 repræsentanter til følgegruppe Elna Munchs Plads samt drøfter andre relevante lokale interessenter, som Socialforvaltningen kan invitere med i følgegruppen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

Sekretariatet for Vanløse Lokaludvalg videreformidler lokaludvalgets repræsentanter til Socialforvaltningen, og når Socialforvaltningen har fået et overblik over deltagerne, vender de tilbage med et oplæg til mødedatoer.

/Jan Lindboe

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg valgte Helle Monrad Andersen og Bent Christensen til følgegruppe for botilbud på Elna Munchs Plads.
Til top