B-sag: Orientering om emner til KTF Halvårsmøde
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningens enheder for plansager og bygninger kommer på besøg til halvårsmøde onsdag den 4. november kl. 17-18 forud for møde i Fagudvalget for Byplan og Trafik. Vanløse Lokaludvalg orienteres om dagsordenen til mødet.
Indstilling
Formanden indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg tager orientering om dagsordenspunkter til KTF-halvårsmøde til efterretning.
Problemstilling
Vanløse Lokaludvalg har hvert halve år møde med Klima, Miljø og Teknikforvaltningens Planafdeling og Område for Bygninger til en gensidig drøftelse af sager i lokalområdet. Det kan være lokalplanforslag, der arbejdes på, byggesager eller anden byudvikling af interesse for lokaludvalget og borgerne.
Dagsorden for mødet skal indsendes senest to uger før afholdelsen af mødet, så fagudvalget for Byplan og Trafik har besluttet følgende dagsordenpunkter:
-
Orientering om arbejdet med den nye lokalplan på Himmerlandsvej 8 samt en generel orientering om, hvordan man håndterer paragraf 14 sager, herunder hvad reglerne siger om, hvorfor nedrivningstilladelser gives, før der er set en ny byggesag.
-
Status på Slotsherrensvej 111-113
- Status på Elna Munchs Plads
- Status på byggeriet på Indertoften ud mod Jydeholmen (ikke Fengergrunden).
- Den kreative zone: Kan man få stadfæstet, at de små matrikler fortsat forbliver små?
- Linde Allé / Kastanje Allé: Skal der dispensation til lokalplanen for Simogrunden?
Dato for KTF-halvårsmøde er den 4. november 2026 kl. 17-18.
Mødet er åbent for lokaludvalgsmedlemmer og suppleanter. Der er tilmelding til mødet senest fredag den 30. oktober 2026.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg tager dagsordenspunkter til KTF-halvårsmøde til efterretning.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.