Mødedato: 22.05.2025, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse
B-sag: Status på egne projekter og nyt fra grupperne
Lokaludvalget orienteres om status på egne projekter og nyt fra temagrupperne.
Indstilling
Formanden indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Trafikken i Vanløse til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Byliv, kultur og erhverv til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Natur - og miljø til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Idræt, bevægelse og sundhed til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt vedrørende evt. andre egne projekter til efterretning.
Problemstilling
Lokaludvalget orienteres om nyt fra temagrupperne vedr. aktuelle projekter, kommende projekter samt drøftelser af eventuelle høringer.
Temagruppernes mødedatoer fremgår af lokaludvalgets mødekalender på hjemmesiden.
Man kan altid kontakte tovholderen for de respektive grupper for mere information fra temagrupperne.
Løsning
Lokaludvalget tager følgende til efterretning:
- Trafikken i Vanløse har bl.a. drøftet håndtering af en eventuel ekstra forsinkelse af Krogebjergprojektet, der besluttes på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 19. maj.
- Byliv, kultur og erhverv har bl.a. haft travlt med planlægning af dialogmøde i den kreative zone den 26. maj, orienteret om temagruppens møde med Vanløse Erhvervsforening den 30. april og drøftet hvad lokaludvalget kan gøre for at få midler til bymidten i budget 2026.
- Natur- og miljø har netop overstået en meget vellykket havevandring med fokus på havens pindsvin. Der var et flot fremmøde og stor begejstring fra deltagerne og efterspørgsel på et lignende arrangement. På sit temagruppemøde den 5. maj var der besøg fra TMF i forbindelse med et muligt biodiversitetstiltag på Marie Christensens Plads. Gruppen og andre interesserede mødtes med forvaltningen på pladsen den 16. juni kl. 15-17 til en videre drøftelse. Vil man deltage, bedes man tilmelde sig hos Sarah på z28u@kk.dk senest den 30. maj. Torsdag den 8. maj havde gruppen møde med TMF vedr. et muligt pilotprojekt omkring græsning af dyr. Planlægningen af årets Damhustræf er i fuld gang og der er allerede en del der har vist interesse for at deltage i årets træf, som finder sted den 31. august.
- Idræt, bevægelse og sundhed har bl.a. drøftet Asfalten, herunder anmodning om at KFF fjerner lydvæg på den tidligere hockeybane og arbejde med mindre forbedringer af Asfalten så som opstregning, basketball kurve mv., samt behandlede høring om ordensregler for grønne arealer, budgetforhandlingerne og projekt 10.000 flere børn i idrætsforeninger og status på idrætsnetværk.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.
Videre proces
-
/Jan Lindboe