Mødedato: 21.11.2019, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Orientering om status på økonomi

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg orienteres om status på forbrug af puljemidler.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg besluttede på sit ordinære møde i november 2018, at fordele puljemidlerne for 2019 i hhv. en Vanløsepulje, som foreninger, borgere mv. kan søge om midler fra til projekter, der gavner bydelen, samt en pulje til egne projekter.

Vanløse Lokaludvalg traf på det ordinære møde i juni 2019 beslutning om at sammenlægge de resterende puljemidler for 2018 i Vanløsepuljen.


Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2019 til efterretning.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har i 2019 et samlet puljebudget på 1.473.900 kr. til at fremme lokale aktiviteter inden for demokrati, kultur og netværk. Størrelsen af puljebudgettet er bestemt af Borgerrepræsentationen og reguleres årligt på baggrund af bydelens befolkningstal.

Lokaludvalget har hvert år fordelt midler imellem Vanløsepuljen og en pulje til lokaludvalgets egne projekter.

Lokaludvalget har besluttet at behandle eksterne ansøgninger til budget 2019 seks gange;  november 2018 og februar, april, juni, september og november 2019.

I det vedhæftede bilag over status på økonomi gør sekretariatet opmærksom på, at der i oversigten over ansøgninger ikke er indberegnet et eventuel momsafløst beløb under kolonnen "Udbetaling", hvilket kan give en mindre diskrepans i forhold til det endelige regnskab.   

Løsning

Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2019 til efterretning.

Økonomi

Pulje

Budget

Disponeret over

Rest til disposition

Vanløsepuljen

924.900

 997.898  -52.998

Egne projekter

549.000

 434.191  114.809

Vanløse Lokaludvalg traf på det ordinære møde i juni 2019 beslutning om at sammenlægge de resterende puljemidler for 2019 i Vanløsepuljen, hvorfor det samlede beløb til disposition i Vanløsepuljen er i alt 61.810 kr. - jf. ovenstående skema.

Der er en ekstern ansøgning til budget 2019 til dette møde, der ansøger om et beløb på 22.500 kr. Såfremt lokaludvalget beslutter at følge Puljegruppens indstillinger, vil lokaludvalget bevilge midler for 16.000 kr.

 

/Bent Christensen

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top