Mødedato: 20.11.2025, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Opsamling på lokaludvalgets seminar den 1. november 2025

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg orienteres om lokaludvalgsseminaret, der blev afholdt på Kong Arthur den 1. november 2025. Formiddagsprogrammet bestod af en status på og evaluering af lokaludvalgsperioden med fokus på læringspunkter og successer. Eftermiddagsprogrammet handlede om valg, rekruttering og hvad lokaludvalget ønsker at give videre til den nye samling.

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg tager orientering og opsamling på lokaludvalgsseminar til efterretning.

Problemstilling

Søndag den 1. november 2025 holdt Vanløse Lokaludvalg heldagsseminar på Kong Arthur.

På programmet var status og evaluering af lokaludvalgsperioden efterfulgt af 2 runder gruppearbejde, hvor grupperne blandt meget andet drøftede, hvad man oplever, man er lykkedes med i lokaludvalgsperioden samt hvad man ønsker at give videre til den næste lokaludvalgssamling. 

Herefter gav sekretariatet et kort oplæg om det kommende valg til lokaludvalg, hvorefter man i grupper drøftede ideer til rekruttering. 

Den samlede opsamling på seminaret ligger på internetdagsordenen. 

Løsning

Vanløse Lokaludvalg tager orientering og opsamling på lokaludvalgsseminar til efterretning.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

 

/Jan Lindboe
Til top