Beslutning om 2026-puljeansøgninger til Vanløsepuljen
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Vanløse Lokaludvalg støtter med 8.972 kr. i 2026-puljemidler som en underskudsgaranti til ansøgningen: Foredrag ved Flemming Jensen, jf. indstillingen.
Problemstilling
1. Seniorklubben Vanløse: Foredrag ved Flemming Jensen
Arrangementet “I ly af latter” er et musik- og billedforedrag med skuespiller Flemming Jensen, der kombinerer fortælling, sang og humor. Formålet er at skabe en hyggelig og underholdende stund, der fremmer fællesskab og modvirker ensomhed blandt deltagerne. Målgruppen er primært folkepensionister, efterlønsmodtagere og førtidspensionister, som inviteres til et socialt og samlende arrangement. Der søges om 8.972 kr.
Forretningsudvalgets indstilling: Forretningsudvalget indstiller, at projektet bevilges støtte på 8.972 kr., da projektet skaber fællesskab for seniorer i Vanløse, og at lokaludvalget ikke har støttet lignende projekter i 2026. Støtten gives som en underskudsgaranti.
Bilag med oversigt over ansøgninger og indstillinger for denne runde 2025-puljeansøgninger kan ses på internetdagsorden.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg godkender forretningsudvalgets indstillinger til beslutning om afslag eller bevilling af 2026-puljemidler som underskudsgaranti fra Vanløsepuljen.
Økonomi
Der er i alt en puljeansøgning, der behandles som A-sag og 10 puljeansøgninger, der behandles som B-sag for 2026-puljemidler. Der ansøges om et samlet beløb på 652.280 kr. Der forventes budgetteret med 1.000.000 kr. i Vanløsepuljen. Såfremt lokaludvalget beslutter at følge forretningsudvalgets indstillinger, vil lokaludvalget bevilge midler for 411.472 kr. og have 588.528 kr. tilbage i Vanløsepuljen.
Videre proces
Sekretariatet sørger for, at alle ansøgere, der bevilges støtte, modtager et tilsagnsbrev med de betingelser, der skal overholdes for, at støtten kan udbetales. Alle ansøgere, der får afslag på støtte, modtager et afslagsbrev med begrundelsen for afslaget.