Mødedato: 20.11.2025, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget vedr. blindemarkeringer og brandveje på Vanløse Torv

Vanløse Lokaludvalg godkender henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget vedr. blindemarkeringer og brandveje på Vanløse Torv.
Temagruppen for Trafikken i Vanløse modtager løbende henvendelser fra borgere, der oplever problemer med cykelparkering på Vanløse Torv både på brandveje og blindemarkeringer, og temagruppen har på den baggrund udarbejdet en henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget.

Indstilling

Forpersonen indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg godkender udkast til henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget vedr. blindemarkeringer og brandveje på Vanløse Torv, jf. løsningsafsnittet.

Problemstilling

På Vanløse Torv er der en stor udfordring med cykelparkering på torvet, der generer både brandveje og ledelinjer. Teknik- og Miljøforvaltningen har derfor løbende haft tiltag og kampagner for at komme problemet til livs, blandt andet en midlertidig cykelparkering på området langs S-togsbanen, der nu utilsigtet er blevet permanent. 

Vanløse Lokaludvalg her modtaget flere borgerhenvendelser. vedr. forholdene på Vanløse Torv. Der har ligeledes været flere Facebook-debatter vedr. forholdene for fodgængere, herunder især for de blinde og svagtseende på torvet.

Temagruppen for trafikken i Vanløse foreslår derfor at rette henvendelse til Teknik og Miljøudvalget,  jf. løsningsafsnittet.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg godkender følgende udkast til henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget vedr. blindemarkeringer og brandveje på Vanløse Torv:

”På Vanløse Torv er der en stor udfordring med cykelparkering på torvet, der generer både brandveje og ledelinjer. Teknik- og Miljøforvaltningen har derfor løbende haft tiltag og kampagner for at komme problemet til livs, blandt andet en midlertidig cykelparkering på området langs S-togsbanen, der nu utilsigtet opleves som permanent cykelparkering og ofte overskrider ledelinjerne til de blinde. 

Vanløse Lokaludvalg her modtaget flere borgerhenvendelser. vedr. forholdene på Vanløse Torv. Der har ligeledes været flere Facebook-debatter vedr. forholdene for fodgængere, herunder især for de blinde og svagtseende på torvet.

Vanløse Lokaludvalg foreslår derfor, at der udarbejdes en plan for Vanløse Torv, der viser flugtveje og stigerejsningsarealer, og som skal godkendes af brandvæsenet. De markerede områder skal være friholdt for parkerede cykler, el-løbehjul mv. af hensyn til beredskabets arbejde ved ulykker og katastrofer på jernbanenettet og i Kronen.

På Vanløse Torv foreslås en afmærkning af brandveje og stigerejsningsarealer frem til metroen og til S-togene samt Kronen. Disse arealer foreslås markeret ved afstribning på stenbroen jf. brandvæsnets forskrifter. Der bør desuden foretages afstribning på begge sider af den ledelinje, der er afsat for blinde og svagtseende frem til indgangen af stationen og Kronen.

Endelig foreslås skiltning på torvet med de trafikale påbud. 

Med den autoriserede opstribning og skiltning kan ulovligt parkerede cykler mv. fjernes med det samme.

Der foreslås opfølgende en omfattende oplysningskampagne om de gældende færdselsregler på Torvet.”

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

Sekretariatet indsender henvendelsen til Teknik- og Miljøudvalget og lægger den på hjemmesiden.

/Jan Lindboe
Til top