B-sag: Status på egne projekter og nyt fra fagudvalgene
Indstilling
Formanden indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Byplan og Trafik til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Klima og Miljø til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Kultur og Idræt til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt vedrørende evt. andre egne projekter til efterretning.
Problemstilling
Lokaludvalget orienteres om nyt fra fagudvalgene vedr. aktuelle projekter, kommende projekter samt drøftelser af eventuelle høringer.
Fagudvalgenes mødedatoer fremgår af lokaludvalgets mødekalender på hjemmesiden.
Man kan altid kontakte forpersonen for de respektive fagudvalg for mere information fra fagudvalgene.
Løsning
Lokaludvalget tager følgende til efterretning:
- Byplan og Trafik har holdt halvårsmøde med KTF jf. meddelelsespunkt. Desuden har udvalget drøftet løsningsmodeller for overgange på Jyllingevej ved Jyllingevej St. og på Slotsherrensvej ved Islev St. samt løsninger på udfordringerne i krydset på Grøndalsparkvej ved Apollovej.
- Klima og Miljø havde på sit seneste møde besøg fra Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen ifm. den videre proces for skybrudsarbejdet i Grøndalsparken. Derudover har udvalget planlagt byttemarked (som finder sted i Kulturstationen søndag den 15. november kl. 10-14), evalueret og drøftet opfølgning på nyligt afholdt arrangement om bæredygtigt byggeri i samarbejde med lokaludvalgene for Bispebjerg og Brønshøj-Husum samt drøftet fremtidig organisering.
-
Kultur og Idræt drøftede på seneste møde fremtidige organisering. Der var generel opbakning til at bevare det nuværende fagudvalg med sundhed som et ekstra område. Derudover drøftede fagudvalget borgerinddragelse i forbindelse med Kultur- og Fritidsstrategien, høringssvar til handicappolitikken samt orientering om et værk til lysfestivalen.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.