Beslutning om puljeansøgninger til Vanløsepuljen
Indstilling
Det indstilles på baggrund af forretningsudvalgets drøftelser, at Vanløse Lokaludvalg:
- Støtter med 8.250 kr. i 2025-puljemidler som en underskudsgaranti til ansøgningen: Julens Kommen (Juleunderholdning), jf. indstillingen.
Problemstilling
1. Seniorklubben Vanløse og Foreningen Veralyset: Julens Kommen (juleunderholdning)
Seniorklubben Vanløse og Foreningen Veralyset søger om støtte til juleunderholdning med Karsten Holm og Juleorkestret. Formålet med arrangementet er at styrke fællesskabet i bydelen, særligt med henblik på enlige pensionister. Der søges om 16.500 kr.
Forretningsudvalgets indstilling: Forretningsudvalget indstiller, at projektet bevilges støtte på 8.250 kr., da projektet understøtter fællesskab på tværs af seniorer i Vanløse. Den reducerede støtte begrundes med begrænset midler tilbage i Vanløsepuljen. Støtten gives som en underskudsgaranti.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg godkender forretningsudvalgets indstillinger til beslutning om afslag eller bevilling af 2025-puljemidler som underskudsgaranti fra Vanløsepuljen.
Økonomi
Der er i alt en puljeansøgning, der behandles som A-sag og 11 puljeansøgninger, der behandles som B-sag for 2025-puljemidler. Der ansøges om et samlet beløb på 358.275,00 kr. kr. Der er 143.116 kr. tilbage i Vanløsepuljen, der er slået sammen med Spirekassen og puljen for Egne Projekter. Såfremt lokaludvalget beslutter at følge forretningsudvalgets indstillinger, vil lokaludvalget bevilge midler for 111.250 kr. og have 31.866 kr. tilbage i Vanløsepuljen.
Videre proces
Sekretariatet sørger for, at alle ansøgere, der bevilges støtte, modtager et tilsagnsbrev med de betingelser, der skal overholdes for, at støtten kan udbetales. Alle ansøgere, der får afslag på støtte, modtager et afslagsbrev med begrundelsen for afslaget.