Mødedato: 18.09.2025, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse
B-sag: Status på egne projekter og nyt fra grupperne
Lokaludvalget orienteres om status på egne projekter og nyt fra temagrupperne.
Indstilling
Formanden indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Trafikken i Vanløse til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Byliv, kultur og erhverv til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Natur - og miljø til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Idræt, bevægelse og sundhed til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt vedrørende evt. andre egne projekter til efterretning.
Problemstilling
Lokaludvalget orienteres om nyt fra temagrupperne vedr. aktuelle projekter, kommende projekter samt drøftelser af eventuelle høringer.
Temagruppernes mødedatoer fremgår af lokaludvalgets mødekalender på hjemmesiden.
Man kan altid kontakte tovholderen for de respektive grupper for mere information fra temagrupperne.
Løsning
Lokaludvalget tager følgende til efterretning:
- Trafikken i Vanløse har bl.a. drøftet de to netop igangsatte projekter: Krydset Ålekistevej/Jyllingevej og skolevejsprojektet på Hvidkildevej. Temagruppen har på den baggrund udarbejdet et udkast til henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen om hastighedsgrænser på Hvidkildevej jf. dagsorden.
- Byliv, kultur og erhverv aflyste sit møde og mødtes i stedet i forbindelse med møde med Vanløse Erhvervsforening den 10. september 2025.
- Natur- og miljø har på sit sidste møde haft besøg fra Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. skybrudsprojekter på Damhusengen. Derudover blev der den 31. august holdt et meget vellykket Damhustræf, hvor der for første gang var politikerdebat. Fredag den 12. september var der plante-/frøbyttedag i samarbejde med Højskoleforeningen og så har gruppen arbejdet med høringssvar ifm. Udviklingsplan for Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken.
- Idræt, bevægelse og sundhed holder politisk debatmøde om idrætten i Vanløse (særligt fokus på Bellahøjmarken) den 17. september kl. 18.30-20.00. Invitationen er sendt til lokaludvalg og må gerne deles. Derudover har temagruppen evalueret lokaludvalgets tilstedeværelse til Kids Tour og byfesten samt drøftet udvikling af asfaltpladsen - herunder mulighed for at fjerne lydvæggen på pladsen.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.
Videre proces
-
/Jan Lindboe