Mødedato: 18.09.2025, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Status på økonomi

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg orienteres om status på forbrug af puljemidler.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg besluttede på sit ordinære møde i november 2024 at fordele puljemidlerne for 2025 i to bydelspuljer, hhv. Spirekassen og Vanløsepuljen, som foreninger, borgere mv. kan søge om midler fra til projekter, der gavner bydelen samt i en pulje til egne projekter. 

Vanløse Lokaludvalg besluttede på sit ordinære møde den 28. august at samle de resterende puljemidler for 2025 fra hhv. Vanløsepuljen, Spirekassen og puljen for egne projekter i én samlet pulje - Vanløsepuljen.

Indstilling

Forpersonen indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2025 til efterretning.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har i 2025 et samlet puljebudget på 1.495.200 kr. Størrelsen af puljebudgettet er bestemt af Borgerrepræsentationen og reguleres årligt på baggrund af bydelens befolkningstal. Lokaludvalget har fordelt puljemidlerne for 2025 i hhv. to bydelspuljer, Spirekassen og Vanløsepuljen, som foreninger, borgere mv. kan søge om midler fra til projekter, der gavner bydelen, samt en pulje til egne projekter.

Bydelspuljen, Spirekassen, kan søges løbende (op til 5.000 kr.), og borgere kan forvente svar inden for tre uger. Bydelspuljen, Vanløsepuljen, har fem ansøgningsrunder med fem ansøgningsfrister; november 2024 og møderne i februar, maj, september og november 2025.

I det vedhæftede bilag over status på økonomi gør sekretariatet opmærksom på, at der i oversigten over ansøgninger ikke er indberegnet et eventuelt momsafløftet beløb under kolonnen "Udbetaling", hvilket kan give en mindre diskrepans i forhold til det endelige regnskab.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2025 til efterretning.

Økonomi

Pulje

Budget

Disponeret over

Rest til disposition

Vanløsepuljen

1.000.000

900.448  99.552
Spirekassen 100.000 47.794   52.206

Egne projekter

395.200

403.842  -8.642

Det skal bemærkes, at lokaludvalget besluttede på sit møde i august at slå lokaludvalgets tre puljer (Vanløsepuljen, Spirekassen og Egne projekter) sammen, og der er samlet 143.116 kr. tilbage.

Der er 12 eksterne ansøgninger til behandling til dette møde, hvor der ansøges om et samlet beløb på 358.275,00 kr. Såfremt lokaludvalget beslutter at følge forretningsudvalgets indstillinger, vil lokaludvalget bevilge midler for 111.250 kr. og have 31.866 kr. tilbage i Vanløsepuljen. 

/Jan Lindboe
Til top