Mødedato: 18.09.2025, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Status på Spirekassen

Spirekassen er en bydelspulje, hvor man kan søge op til 5.000 kr. og forvente svar efter 3 uger. For at kunne understøtte den korte behandlingstid har lokaludvalget uddelegeret beslutningskompetencen til bevilling af støtte fra Spirekassen til lokaludvalgets forperson på baggrund af indstillinger udarbejdet af sekretariatet med udgangspunkt i retningslinjerne for puljen. Vanløse Lokaludvalg vil derfor på hvert lokaludvalgsmøde blive orienteret om, hvilke ansøgninger der er støttet via Spirekassen.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg besluttede den 21. november 2024 at afsætte 100.000 kr. til Spirekassen i 2025. 

https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Vanl%C3%B8se%20Lokaludvalg/m%C3%B8de-21112024/referat/punkt-10

Indstilling

Forpersonen indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om ansøgninger til bydelspuljen Spirekassen til efterretning

Problemstilling

Formålet med Spirekassen er at hjælpe borgere hurtigt i gang med helt nye lokale projekter og initiativer til gavn og glæde for vanløseborgerne. Spirekassen skal give plads til kreativ udfoldelse i bydelen og understøtte, at ansøger kan eksperimentere og afprøve nye idéer, koncepter, formater m.v.

Alle kan søge Spirekassen. Ansøger kan søge op til 5.000 kr. og forvente at få svar på sin ansøgning inden for 3 uger (gælder dog ikke i juli måned pga. sommerferie).

Den korte svartid skal gøre det hurtigere for eksterne ansøgere at komme fra idé til handling.

For at kunne understøtte den korte behandlingstid foreslår puljegruppen, at forpersonen for Vanløse Lokaludvalg bemyndiges til at træffe beslutning om ansøgningerne til Spirekassen på baggrund af indstillingerne udarbejdet af sekretariatet med udgangspunkt i retningslinjerne for Spirekassen (se bilag).

Vanløse Lokaludvalg vil på hvert lokaludvalgsmøde blive orienteret om, hvilke ansøgninger der er støttet via Spirekassen.

Spirekassen har siden sidste lokaludvalgsmøde modtaget og behandlet følgende ansøgninger: 

1. Albert Astrup Christensen: Vælg grønne løsninger i Vanløse!  
Ansøger søger om midler til at lave en pjece, der skal inspirere og motivere borgerne og politikere til at vælge grønne løsninger i Vanløse og omsætte dem til handling. Projektets pjece vil blive uddelt til mange borgere i Vanløse og blive formidlet på en inspirerende måde på Klimafolkemødet og i andre sammenhænge. Der blev ansøgt om 4.595 kr.  

Sekretariatet indstillede, at ansøgningen bevilges 4.595 kr., da der er tale om et nyt projekt, og ansøger har ikke søgt lokaludvalget til et lignende projekt. Projektet indeholder desuden frivillighed.

Forpersonen har godkendt, at projektet bevilges 4.595 kr. som en underskudsgaranti på baggrund af sekretariatets indstilling. 

Løsning

Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om ansøgninger til bydelspuljen Spirekassen til efterretning

Økonomi

Pulje Budget  Disponeret over  Rest til disposition
Spirekassen  100.000  47.794 52.206

Det skal bemærkes, at lokaludvalget besluttede på sit møde i august at slå lokaludvalgets tre puljer (Vanløsepuljen, Spirekassen og Egne projekter) sammen, og der er samlet 143.116 kr. tilbage.

Videre proces

Vanløse Lokaludvalg vil på hvert lokaludvalgsmøde blive orienteret om, hvilke ansøgninger til Spirekassen, der er blevet behandlet siden seneste lokaludvalgsmøde. 

/Jan Lindboe
Til top