Mødedato: 18.06.2026, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Beslutning om ændring i puljeansøgningen "BUSTER i Vanløse 2026"

Se alle bilag

Vanløse Lokaludvalg skal tage stilling til en ændring i projektet ”BUSTER i Vanløse 2026”, som tidligere har fået en underskudsgaranti på 15.000 kr. På grund af en omstrukturering og ønske om nyt format vil ansøger gennemføre projektet som en mindre festivalprolog i VUE Fisketorvet i stedet for skolevisninger på Kulturstationen Vanløse. Ca. 500 skoleelever fra Vanløse inviteres fortsat til filmvisninger med dialog og deltagelsesaktiviteter om bl.a. fællesskab, digitale liv, klima og medborgerskab.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg besluttede at støtte med 15.000 kr. i 2026-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen BUSTER i Vanløse 2026 i møde den 26. februar 2026: B-sag: Beslutning om puljeansøgninger til Vanløsepuljen | Københavns Kommune

Indstilling

Formanden indstiller:

1. at Vanløse Lokaludvalg træffer beslutning om ændring i puljeansøgningen "BUSTER i Vanløse 2026"

Problemstilling

Sekretariatet har modtaget en forespørgsel fra BUSTER Filmfestival vedr. en ændring i ansøgningen "BUSTER i Vanløse 2026". Vanløse Lokaludvalget besluttede på sit ordinære møde den 26. februar 2026 at give en underskudsgaranti på 15.000 kr. via Vanløsepuljen til projektet. 

Ansøger ønsker at gennemføre projektet i 2026 som en mindre festivalprolog. Det skal ske som led i en omstrukturering og udvikling af en ny, mere deltagende festivalmodel for børn og unge.

De planlagte skolevisninger på Kulturstationen Vanløse gennemføres derfor ikke i 2026, men samles i stedet i VUE Fisketorvet den 21.-25. september 2026.

Ansøger ønsker forsat at invitere ca. 500 skoleelever fra Vanløse til filmvisninger med dialog, refleksion og deltagelsesaktiviteter om bl.a. fællesskab, digitale liv, klima og medborgerskab.
Projektet skal give eleverne en fælles kulturoplevelse og inddrage deres perspektiver i udviklingen af fremtidige festivalformater.

Samtidig fastholdes relationen til Vanløses skoler og Kulturstationen Vanløse i overgangsåret.
Målet er, at BUSTER vender tilbage til Vanløse og Kulturstationen som lokal festivalpartner i 2027.

De to ansøgninger (den oprindelige og den reviderede) er vedhæftede som bilag.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg træffer beslutning om ændring i puljeansøgningen "BUSTER i Vanløse 2026"

Økonomi

Hvis lokaludvalg ikke godkender ændringen, tilbageføres underskudsbevillingen på 15.000 kr. til Vanløsepuljen.

Videre proces

Sekretariatet for Vanløse Lokaludvalg giver ansøger besked på lokaludvalgets beslutning. 

Til top