Mødedato: 18.06.2026, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse
B-sag: Status på egne projekter og nyt fra fagudvalgene
Lokaludvalget orienteres om status på egne projekter og nyt fra fagudvalgene.
Indstilling
Formanden indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Byplan og Trafik til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Klima og Miljø til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Kultur og Idræt til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt vedrørende evt. andre egne projekter til efterretning.
Problemstilling
Lokaludvalget orienteres om nyt fra fagudvalgene vedr. aktuelle projekter, kommende projekter samt drøftelser af eventuelle høringer.
Fagudvalgenes mødedatoer fremgår af lokaludvalgets mødekalender på hjemmesiden.
Man kan altid kontakte forpersonen for de respektive fagudvalg for mere information fra fagudvalgene.
Løsning
Lokaludvalget tager følgende til efterretning:
- Byplan og Trafik har særligt drøftet mødeform og arbejdsform og har ud fra drøftelserne besluttet, at der skal afsættes tid til proaktivt arbejde i fagudvalget, og at orienteringspunkter derfor skal behandles som B-sager. Fagudvalget vil arbejde på selv at løfte vigtige sager for forvaltning og politikere på rådhuset og på den måde være mere definerende for det arbejde, der laves i udvalget.
- Klima og Miljø har drøftet fokus for fremtidige projekter og indsatsområder og er i gang med at planlægge forskellige aktiviteter for resten af året. Der er fuld gang i planlægningen af det kommende Damhustræf, som i år finder sted søndag den 30. august. Gruppen har haft møde med bydelens nye byrumsforvalter og har bl.a. drøftet pleje og udvikling af Damhusengen og -søen. Susannah er ny forperson for det midlertidige udvalg.
- Kultur og Idræt har holdt sit første møde, hvor mødedeltagerne drøftede ønsker til kommende emner for udvalget - særligt omkring kultur og forbedringer af vilkårene for kulturelle tilbud i Vanløse. På mødet var der enighed om at mødes om torsdagen fremover.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.
Videre proces
-