Mødedato: 18.06.2020, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Meddelelser

Områdechef for Sundhed og Ældre, Kbh Nord, Jette Bolding, besøger Social og Sundhed arbejdsgruppen d. 10. august                                                                                                         Arbejdsgruppen for Social og Sundhed får besøg af områdechef for Sundhed og Ældre i Kbh Nord til arbejdsgruppemødet d. 10. august. Jette Bolding vil blandt andet fortælle om Sundhedshuset, tematikker som kan understøtte sundhedsområdet i Vanløse samt om omlægningen af forebyggelses- og genoptræningsområdet. 

Bådebroen ved Damhussøen blev søsat og indviet d. 10. juni                                               
Der er endelig fundet midler til reparation af bådebroen ved Damhussøen som både Fritidscenter Vanløse og Vanløse Lokaludvalg længe har kæmpet for. Børne og Ungdomsborgmester, Jesper Christensen, kom forbi i forbindelse med genetableringen af bådebroen d. 10. juni. Etablering af bådebroen begyndte allerede fra morgenstunden d. 10. juni, og vil forhåbentlig være færdigjusteret og tilgængelig for de mange brugere den førstkommende weekend (13-14. juni). Sejlklubben oplyser dog, at der desværre ikke vil blive sejlet på søen før efter sommerferien.

Orientering om Vanløse Games 2020                                                                                               Vanløse Games 2020 er på grund af Corona-virus og myndighedernes anbefalinger og anvisninger blevet udskudt til efteråret 2020. Således er planen nu, at der afvikles sommercamp i sommerferien og afholdes aktivitetsforløb fra slut august til slut september. Arrangementerne gennemføres i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger og anvisninger på det gældende tidspunkt, og tilpasses situationen ved arrangementernes afholdelse. På grund af myndighedernes anbefalinger og anvisninger ifbm. Corona-virus har arbejdsgruppen for Børn og Unge valgt at sætte det større event i bero, og arbejdsgruppen vil tage endelig stilling til om eventet skal afholdes i slut september til august. 

Politiet inviteres til arbejdsgruppemøde i Trafik og Plan d. 12 august i forbindelse med Randbølvej                                                                                                               
Arbejdsgruppen for Trafik og Plan havde til sidste arbejdsgruppemøde besøg af repræsentanter fra Teknik- og Miljøforvaltningen og Katrinedal skole til en fælles drøftelse om mulige løsninger for forbedring af trafikafvikling og sikker skolevej på Randbølvej. Trafik og Plan inviterer til næste arbejdsgruppemøde politiet for at få deres syn på hvilke mulige løsninger, der er for trafikafviklingen på Randbølvej. 

Orientering om placering af fem kommunale luftmåle-stationer
Teknik- og Miljøforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har sendt en orientering om placeringen af fem kommunale luftmålestationer, der opsættes hen over sommeren 2020. Luftmålestationerne opsættes som led i indsats om: ”Øget viden om de sundhedsskadelige effekter af luftforurening i København”. Ingen af de fem målestationer placeres i Vanløse.

Deadline for indmelding af dagsordenspunkter til næste LU-møde                               
Deadline for indmeldelse af punkter til lokaludvalgsmødet den 20. august 2020, er mandag den 10. august 2020. 

 

NYE MEDDELELSER:

Årstidsfest
Arbejdsgruppen omkring Årstidsfest har pga. de nuværende omstændigheder valgt at rykke festen og planlægger den afholdt på FN's 75 års dag den 24. oktober 2020. Man vil derfor gerne arbejde aktivt med FN's verdensmål, samt strukturere dagen på en helt ny måde. Arbejdsgruppen opfordrer de andre arbejdsgrupper til at melde ind på projekter, de arbejder med, der kan være med til at understøtte FN's verdensmål.

Foretræde Arrangementspuljen i TMU 8. juni 2020
Bent Christensen og Poul Hviid havde foretræde for Teknik og Miljøudvalget den 8. juni i forbindelse med drøftelse vedr. Arrangementspuljen og lokaludvalgets mange henvendelser i forhold til den måde, arrangementer opgøres på.
Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet afgav følgende protokolbemærkning: ”Partierne ønsker, at forvaltningen vender tilbage til udvalget med en indstilling, hvor administrationsgrundlaget tilrettes, så mindre arrangementer af agiterende karakter ikke tæller med i opgørelsen af arrangementer i de enkelte bydele.”

Følgegruppe vedr. botilbudspladser
Følgegruppen for byggeri af botilbudspladser på Linde Allé har valgt Charlotte Tørngren som kontaktperson. Charlotte Tørngren og Peter Haahr er valgt som repræsentanter for Vanløse Lokaludvalg til følgegruppen.

Gruppeformandskreds og Lokaludvalgsformænd har drøftet tilpasning af Lokaludvalg
Gruppeformandskredsen inviterede lokaludvalgsformændende til en fælles drøftelse om oplæg til tilpasning af lokaludvalg torsdag den 18. juni 2020. For Vanløse deltog næstformand Hanne Larsen. Gruppeformandskredsen og forvaltningen arbejder videre, jf. den reviderede tidsplan (bilag 2 på mødedagsorden). Økonomiforvaltningen deltager i Vanløse Lokaludvalgs septembermøde, for at indsamle synspunkter på tilpasning af lokaludvalg.

Se gruppeformandskredsens møde den 18. juni 2020 med bilag: https://www.kk.dk/indhold/gruppeformandskredsen/18062020/edoc-agenda/b3…

 

 

 

 

Til top