Mødedato: 18.03.2021, kl. 18:30
Mødested: Telefonmøde via Teams

Meddelelser

Orientering om puljeansøgninger
 Vanløsepuljen havde ansøgningsfrist den 18. januar 2021, og lokaludvalget har modtaget 12 puljeansøgninger. Ansøgningerne behandles på lokaludvalgets ordinære møde i april.

Tidlig inddragelse i Restaurations- og Nattelivsplan 2021
Vanløse Lokaludvalg har modtaget Restaurations- og Nattelivsplan 2021 i tidlig indddragelse, med mulighed for at komme med kommentarer til 1. udkast senest 31. marts 2021

Planen er udarbejdet med udgangspunkt i arbejdet i Advisory Board for Natteliv, hvor lokaludvalgene har været repræsenteret ved Indre By Lokaludvalg. Planen behandles første gang politisk i KFU  d. 4. marts 2021 (se KFU beslutning) og TMU d. 8. marts 2021 (se TMU beslutning). Herefter vil den blive behandlet i Bevillingsnævnet og derefter igen i KFU og TMU og afslutningsvis i offentlig høring, hvor lokaludvalgene også har mulighed for at komme med kommentarer.
Planen skal endeligt godkendes af Borgerrepræsentationen i efteråret 2021.

Henvendelse om placering af et udendørs fitnessanlæg på Asfalten
Kultur- og Fritidsforvaltningen har kontaktet Vanløse Lokaludvalg den 9. marts 2021 vedr. placering af et udendørs fitnessanlæg på Asfalten. Sigtet er at etablere et offentligt tilgængeligt fitnessanlæg, der understøtter allerede eksisterende aktiviteter i området samtidigt med, at det kan tiltrække nye brugergrupper, herunder grupper inden for den uorganiserede idræt. Forvaltningen skulle senest have svar den 11. marts 2021, hvorfor henvendelsen ikke kan behandles på lokaludvalget møde i den 18. marts.

Kultur- og fritidsarbejdsgruppen har behandlet henvendelsen på sit møde den 10. marts. Her blev man enig om at sende en orientering til forvaltningen om, at Vanløse Lokaludvalg arbejder for at udvikle Asfaltpladsen, så den bedre kan udnyttes til idræts- og motionsaktiviteter af lokale skoler, institutioner, foreninger og uorganiseret idræt. Det er væsentligt for arbejdsgruppen, at en kommende indretning af pladsen med motions- og idrætsfaciliteter bør ske i tæt dialog med de lokale aktører og brugere. Arbejdsgruppen vil på et planlagt interessentmøde i april om idrætsudvikling i Vanløse gerne drøfte opsætningen af et udendørs fitnessanlæg på Asfaltpladsen for at undersøge, hvorvidt der er interesse for etableringen blandt de mange lokale aktører.

Kampagne på engen
Viben er landet på engen og der skal igen fokus på løse hunde på Damhusengen. Lokaludvalget indgår i et samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen om en oplysningskampagne til hundeejere.

Helga Larsen Plads
Økonomiforvaltning sammen med Movia undersøgt forholdene omkring Helga Larsens Plads og Movia har i den forbindelse vurderet, at da der i nærområdet p.t. findes flere vendemuligheder, bl.a. Elna Munchs Plads og Flintholm Station, forventes der hverken aktuelt eller fremover, at være behov for at kunne vende busser på Helga Larsens Plads. 

Rokering i udvalg
Borgerrepræsentationen har den 4. marts 2021 godkendt at Troels K. Gamst (indstillet af Det Konservative Folkeparti) udpeges som 1. suppleant i Vanløse Lokaludvalg. 

Deadline for indmelding af punkter/projekter til næste LU-møde
Deadline for indmelding af punkter til lokaludvalgsmødet den 15. april 2021 er mandag den 5. april 2021.

NYE MEDDELELSER:

Restaurations- og Nattelivsplan 2021 er sendt retur til fornyet oplæg fra forvaltningerne.

Drøftelse af skiltning i bydelen, særligt de grønne områder
Der har været flere drøftelser vedr. skiltning i bydelen, Trafik og Plan vil anmode forvaltningen om en samlet plan når projekt for Damhusdæmningen er færdig.

Drøftelse Helga Larsens Plads
Der er fremsat forslag af Overborgmester Lars Weiss, om projekt med borgerdialog som led i overførselssagen. Der vil blive fremsendt en opsamling af aftale med TMF om arbejdet med genbrugsstationen til overborgmesteren. Sagen kan være velegnet til det lokale valgmøde, med de lokale kandidater.

 

Til top